Fortsæt til indhold
Politik

K: Danmark skal til omstridt konference

<p>Danmark skal fortsat deltage ved FN-konference, der diskuterer religionskritik, mener K. Meldingen kommer trods afbud fra USA.</p>

Ritzau

Danmark skal kæmpe for retten til at kritisere religion, og derfor skal vi deltage ved en FN-konference i Schweitz om racediskrimination. Også selvom USA netop har meddelt, at det ikke agter at deltage. Det er meldingen det fra De Konservative.

Konferencen vil blive domineret af spørgsmålet om "krænkelser af religioner". Med OIC, Organisationen af Islamiske Lande, i spidsen vil man følge op på en tidligere konference i Sydafrika i 2001, Durban I. Dengang var resultatet en erklæring, der netop lægger op til at sidestille religionskritik og blasfemi til diskrimination.

- Den holdning er uacceptabelt i et demokratisk samfund. Derfor skal vi deltage for stærkt og overbevisende at argumentere fra talestolen mod de tåbelige tanker. Det er regeringens holdning, at vi skal deltage og stemme imod. Hvis man bliver væk, overlader man banen til dem, der har urimelige holdninger, siger Helge Adam Møller.

Helge Adam Møller tilføjer, at han er skuffet over, at USA ikke vil deltage, og at han håber, at andre demokratiske lande deltager og stemmer imod.

Også SF vil kæmpe for retten til at kritisere religion og afviser umiddelbart et dansk afbud efter amerikansk nej.