Pittelkow på nettet: Muslimer mod frihed

En meningsmåling viser, at halvdelen af muslimske indvandrere og efterkommere i Danmark ønsker lovgivning, der forbyder angreb på religion i bøger og film. (Danmarks Statistik/Cepos).

Eller sagt på en anden måde: De er imod en afgørende del af ytringsfriheden.

Dette er stærkt bekymrende. Faktisk er det endnu mere bekymrende, end det umiddelbart tager sig ud.

Politisk censur

De pågældende er givetvis specielt opsatte på at forhindre kritik af islam. Islam er imidlertid ikke bare en religion, men også en politisk rettesnor for, hvordan samfundet skal indrettes. Hvis man ikke må kritisere islam, må man heller ikke kritisere de politiske holdninger i en bogstavelig udlægning af islam. Altså ikke bare religiøs, men også politisk censur.

Undersøgelsen er bemærkelsesværdig. Det samme er kommentarer til den fra politisk korrekte forskere. Ekstern lektor ved Københavns Universitet, Kate Østergaard, leverer således følgende ræsonnement til Morgenavisen Jyllands-Posten:

Muslimer føler sig så frustrerede over, at folk i Danmark og Vesten også bruger deres ytringsfrihed til kritik af islam, at de kræver forbud mod den slags ytringer. Så det er faktisk vores skyld, at de er imod ytringsfriheden! Hvis vi ikke gjorde brug af denne frihed, ville de heller ikke være imod den. Er det ikke mageløst?

Tilsyneladende er den tanke slet ikke faldet forsker Kate Østergaard ind, at spørgsmålet er, hvorfor så mange muslimer ikke bryder sig om, at vi bruger vores ytringsfrihed – mens andre indvandrere ikke har det sådan.

Angreb på ytringsfriheden

Man skal vist også være magister i politisk korrekthed for ikke at have opdaget, at hele den muslimske verden er i gang med et stormløb mod ytringsfriheden. Det sker i forbindelse med FN’s såkaldte Durban II-konference, hvor de muslimske landes verdensorganisation kræver, at religionskritik sidestilles med racisme. En holdning, som er uforenelig med vestlige frihedsværdier.

Når halvdelen af de danske muslimer er imod vores brug af ytringsfriheden, så er det, fordi de er dybt præget af værdierne i de lande, de kommer fra. Disse værdier er fjendtlige over for ytringsfrihed.

Det er i det hele taget hen i vejret at lade, som om en del muslimers afstand til det danske samfunds værdigrundlag skyldes det danske samfund.

Når der for eksempel i Danmark er sket en stærk vækst i antallet af muslimske kvinder, der tildækker sig med islamisk tørklæde, er det ikke, fordi det danske samfund har gjort et eller andet. Samme tendens findes overalt, og den har sit udspring i de muslimske lande, hvor den er snævert forbundet med de islamistiske strømningers fremmarch.

Fri os fra de politisk korrekte søforklaringer, der prøver at give det frie, åbne og demokratiske danske samfund skylden for problemer, der udspringer af autoritære, lukkede og demokratifjendtlige samfund.

Løsningen på de muslimske problemer med ytringsfriheden ligger ikke i, at vi begynder at sælge ud af vores frihedsværdier. Vi skal ikke sælge ud i forbindelse med Durban II – stadig mere tyder på, at det passende svar vil være en boykot af konferencen. Vi skal heller ikke sælge ud i det danske samfund.

Den eneste brugbare reaktion på muslimers angst for ytringsfriheden er at vise, hvor dyrebar den er for os.