*

Her er bedst at bo
Politik

Fogh aflyser EU-afstemning

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afblæser nu definitivt planerne om en folkeafstemning om EU-forbeholdene til efteråret.

Statsministeren håber fortsat, at det vil være muligt at gennemføre et opgør med forbeholdene i denne valgperiode. Foto: Stine Larsen

Begrundelsen er usikkerheden om EU-traktatens fremtid efter de irske vælgeres nej til traktaten i foråret.

»Vi havde oprindelig forbeholdt os, at der kunne blive en EU-diskussion her i efteråret og måske en folkeafstemning. På grund af den irske folkeafstemning er situationen nu så uklar, at det ikke længere er aktuelt,« siger statsministeren i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Håber på valg i denne valgperiode

Længe var planen at udnytte efteråret til at afholde en folkeafstemning om et eller flere af de danske EU-forbehold. Her er der bedre plads i kalenderen end i 2009, hvor der i juni skal være valg til EU-Parlamentet og i november kommunalvalg.

Statsministeren håber fortsat, at det vil være muligt at gennemføre et opgør med forbeholdene i denne valgperiode, men han tør ikke love noget.

»Vi mener stadig, at forbeholdene skader Danmark. Det rigtige vil være at lade befolkningen tage stilling til dem i denne valgperiode. Men det er alt for tidligt på nuværende tidspunkt at sige, hvad en ny tidsplan kan være, så længe der ikke er afklaring på den irske situation,« siger Anders Fogh Rasmussen.

EU-diskussion på sommertræf

Statsministeren har valgt at fastholde den oprindelige plan om at bruge Venstres sommertræf på lørdag til at diskutere EU med prominente ja- og nejsigere. Men det bliver ikke noget startskud til nogen EU-kampagne.

Ingen ved i dag, hvordan EU kommer videre efter det irske nej. Den irske regering skal på et topmøde i efteråret rapportere om situationen, men er ikke forpligtet til at levere nogen grydeklar model.

S bifalder aflysning

Socialdemokraternes formand for Europaudvalget, Svend Auken, bifalder statsministerens beslutning.

»Det er en rigtig beslutning. Det vi ikke give nogen mening med en afstemning før man kender Lissabon-traktatens skæbne,« siger Svend Auken, til TV 2 News.

Auken understreger, at socialdemokratiet støtter en ophævelse af forbeholdene, men at han ikke forventer en afstemning før tidligst næste efterår.

K er enige

Europaordfører, Helle Sjelle (K), er enig i aflysningen.

"Jeg synes, at Foghs beslutning er forståelig. Aflysningen har hele tiden ligget i kortene," siger hun over telefonen.

"Det er selvfølgelig nødvendigt at forholdene omkring EU-samarbejdet er på plads først. Det er de ikke, og derfor er det helt naturligt, at vi ikke sender folk til stemmeurnerne," fortsætter hun.

Helle Sjelle fastholder, at K meget gerne vil have forbeholdene afskaffet.

"Fogh kan ikke lide at tabe"

Søren Søndergaard, EU-parlamentariker og EU-kritikker, roser Foghs beslutningen, men sår tvivl om grundlaget.

Statsministerens begrundelse er usikkerheden om EU-traktatens fremtid efter de irske vælgeres nej til traktaten i foråret. Men den forklaring giver EU-parlamentarikeren ikke meget for.

"Anders Fogh virker ikke som en mand, der kan lide at tabe" siger Søren Søndergaard til Ritzau og fortsætter:

"Regeringen skylder stadig en folkeafstemning om Lissabontraktaten. Det er helt udemokratisk, at den danske regering og et flertal i det danske Folketing vil støtte en så stor overførsel af magt til EU uden at spørge den danske befolkning."

Læs stort interview med Anders Fogh Rasmussen i Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Flere burde ønske danske muslimer glædelig Eid

Siddik Lausten
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme.

Blog: Færre migranter til Europa og flere kondomer til Afrika

Mikael Jalving
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin.
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere
TV: IC4 Skrot
I Randers er man lige nu i gang med at skrotte fem ubrugelige IC4-togsæt. I første omgang har DSB skrællet togene for alt, hvad man kan bruge. Herefter er skrotfolkene gået i gang med klippesakse af den store slags. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her