*

Annonce
Politik 11.03.2008 kl. 10:05

Venstres Ungdom taler for fri hash

Med pjecer, flyers og plakater vil Venstres Ungdom den næste måned føre kampagne for fri hash.

Rygning af hash bør legaliseres, mener VU.

»VU mener, at hash skal legaliseres i Danmark, da alle mennesker har ret til at bestemme over deres egen krop,« lyder teksten på kampagnens plakat.

Venstres Ungdoms landsmøde vedtog i 2007 en resolution om fri hash, og ungdomsorganisationens landsformand, Thomas Banke, mener det er nødvendigt at udfordre forbuddet.

»Man lader et udbredt rusmiddel være ulovligt, alt imens unge hver weekend drikker sig fra sans og samling, ligesom rygning helt lovligt får sundhedsudgifterne til at eksplodere. Der er frihed til at ryge og drikke sig ihjel, men ikke til at ryge hash, som for mange er mindre skadeligt. Vi mener ikke at forbuddet gavner, men derimod skader i forhold til at få færre til at bruge hash og andre rusmidler. I et frit demokrati må bør der være frihed til at træffe ukloge beslutninger,« siger han.

Ifølge Thomas Banke er der tre problemer ved forbuddet:

  • Kriminelle tjener på hashsalg,
  • Et forbud forhindre ikke unge i at ryge hash
  • Der hvor man kan købe hash, får man tilbudt andre stoffer.

Han mener, at narkopolitikken har slået fejl i Danmark, da stadig flere mennesker får problemer med misbrug af rusmidler:

»Man kan ikke forbyde og straffe sig ud af alle problemer. Derfor er der brug for en fornyet debat.«

Venstres Ungdom pointerer, at man ikke opfordrer nogen til at bruge hash.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Annonce
Blogs
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her