*

Politik

Pind: Hån mod Danmark hvis tunesere kan blive

Hvis de europæiske menneskeretskonventioner forhindrer Danmark i at udvise terrormistænkte tunesere, må Danmark overveje om, vi forsat skal tilslutte os dem. Det mener Venstres udenrigsordfører Søren Pind.

Flere eksperter i menneskeret vurderer, at en aktuel dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, betyder, at det bliver vanskeligt for Danmark at sende de to tunesere hjem, som er mistænkt for at ville myrde Muhammedtegneren Kurt Westergaard, fordi Tunesien bruger tortur mod fanger.

Men det er en hån mod Danmark, mener Søren Pind, der blæser til opgør mod konventionerne.

- Det gør vores tiltræden af den europæiske menneskerettighedskonvention til en parodi. Det påtvinger os en forpligtelse til at beskytte mennesker, der vil os til livs, skriver Søren Pind på sin blog.

Hvis de juridiske udlægninger er korrekte, så kan konsekvensen ifølge Søren Pind blive et dansk opgør med konventionen.

- Konventioner er ikke guddommelige forpligtelser. Det er aftaler, indgået af lande mellem lande. Aftaler der indgås, kan opsiges. Men dertil må det ikke komme. Derfor må spørgsmålet stilles igen og igen til de, der afviser udvisning: Giv os et holdbart svar. Giv os et svar, hvor ondskaben i vores midte ikke skal tolereres. Hvor grove og hensynsløse krænkelser af gæstebuddet ikke blot går upåagtet hen. Hvor sanktionen giver mening, siger Søren Pind.

Ritzau

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Det Britiske valg

Følg vores samlede dækning af det britiske parlamentsvalg med nyheder, analyser og baggrundshistorier.

Mest læste Britisk valg
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her