*

 

Politik

Terrorgruppe advarer DF

DF's formand, Pia Kjærsgaard, er rystet over, at den palæstinensiske terrorgruppe al-Aqsa Martyrernes Brigader i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten advarer DF mod at bruge Muhammed-tegning i sit valgmateriale.

Gaza/København: Dansk Folkepartis valgannonce med profeten Muhammed vækker opsigt og fordømmelse i Mellemøsten.

Den palæstinensiske terrorgruppe al-Aqsa Martyrernes Brigader advarer nu direkte Dansk Folkeparti.

»Dette parti handler med den danske befolknings blod. Det er farligt,« siger en talsmand for al-Aqsa Martyrernes Brigader, Khaled al-Jabbari, der selv bringer emnet op under et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten i Gaza.

Skal dette opfattes som en trussel?

»Nej, jeg truer ikke, jeg advarer. Vi ønsker ikke at se det danske folk som en fjende, men dette kan skubbe til handlinger,« siger han og bebuder, at han er parat til at deltage aktivt i angreb mod danske institutioner for at forsvare profeten.

Forbindes med kidnapning og rakatangreb

Både EU, USA og Israel anser al-Aqsa brigaden, der har tilknytning til Fatah, som en terrororganisation. Gruppen er kendt for selvmordsangreb, kidnapninger og raketangreb mod Israel.

»Jeg har hørt, at et dansk parti bruger Muhammed-tegninger i sin valgkamp, og jeg har en besked til det danske folk om, at det er det samme som at dolke os i hjertet. De (DF, red.) må leve på Månen for at gøre noget som dette, for det er meget fornærmende, og det er ikke acceptabelt,« siger Khaled al-Jabbari.

Han advarer om, at brigaden vil sætte Dansk Folkeparti på listen over fjender.

»De vil ikke kun være en fjende for al-Aqsa brigaden, de vil være en fjende for mange muslimer,« siger han.

Pia K: »Bindegalt«

DF's formand, Pia Kjærsgaard, er rystet over udtalelserne.

»Det er bindegalt, og vi vil under ingen omstændigheder bøje os for en terrororganisation. Det er ikke os, der har lavet tegningen, men det er en 400 år gammel tegning af Muhammed, som vi bruger til at symbolisere ytringsfriheden. Men typisk så griber en terrororganisation og andre fat i denne sag. Vi vil ikke lade os advare eller true,« fastslår hun.

Chefen for PET, Jakob Scharff, siger i en skriftlig udtalelse:

»Vi er selvfølgelig meget opmærksom på udtalelser af denne art, og de indgår i PET's løbende trusselsvurderinger. PET har i øvrigt i lyset af folketingsvalget iværksat en række særlige sikkerhedsforanstaltninger i forhold til at imødegå trusler mod valghandlingen og de opstillede kandidater.«

Minister-reaktioner

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tager på det skarpeste afstand fra terrorgruppens udtalelser:

»Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at en terrororganisation som al-Aqsa brigaden forsøger at intimidere et frit folkestyre,« siger Fogh og understreger, at »vi vil ikke på nogen måde bøje af over for den slags pres og trusler udefra«.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) siger om sagen:

»al-Aqsa brigaden er en terrororganisation, der ikke skal have lov til at diktere det politiske liv i Danmark. Hvis de får lov til det, så har terroristerne vundet,« siger han.

Et internt signal

Det danske repræsentationskontor i Ramallah, Vestbredden, sendte tidligere på ugen en varslingsmail til danskere i området som reaktion på, at stormuftien i Jerusalem fordømte DF's valgmateriale. Ifølge lokale vurderinger skal udtalelserne fra al-Aqsa Martyrernes Brigader betragtes som interne udmeldinger henvendt til muslimer for at vise, at Fatah også har en religiøs dagsorden.

På baggrund af sagen øger Politiets Efterretningstjeneste ifølge Jyllands-Postens oplysninger sikkerheden omkring Pia Kjærsgaard, der i forvejen var forhøjet på grund af valgets udskrivelse.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Fra Enoksen til FCK - er fodbolden blevet bedre?

Finn Slumstrup
Der er langt fra et 56 år gammelt TV-klip fra OL i Rom til FCK's sejr i Parken i tirsdags.

Blog: Første debat mellem Clinton og Trump

Morten Uhrskov Jensen
Ikke helt nemt at afgøre, om der er en vinder.

Blog: Viljen til at lede, og viljen til at tage ansvar

Holger K Nielsen
Der er nu seks uger til det amerikanske præsidentvalg og tidligere statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen udkommer med sin nye bog ”Viljen til at lede”, der opfordrer amerikanerne til at bruge deres stemme på at vælge en præsident, der er villig til at påtage sig internationalt ansvar.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her