*

Kommunalvalg
Politik

S: Stop indbrud ved at sikre hjemmet bedre

Bedre vinduer og døre stopper mange indbrudstyve, mener Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

Der skal stilles strenge krav til bedre døre og vinduer og døre i bygningsreglementet. Desuden skal langt flere med Nabohjælp passe på hinandens huse og lejligheder.

Det siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

Hun finder det fatalt, at tyve næsten straffrit kan begå indbrud. Kun godt tre procent af anmeldte indbrud i private hjem fører til domfældelse, viser en analyse fra tænketanken Kraka ifølge Berlingske.

Indbrudstyve slipper oftest godt fra deres forbrydelse

- Samtlige forskere peger på, at det virker, at man sikrer sit hjem bedre. Vi skal have nogle bedre vinduer og døre, når vi bygger nyt eller renoverer. Vi vil gerne have minimumskrav i bygningsreglementet, siger Trine Bramsen.

- Vi ved fra både Holland og England, at det har en kæmpe effekt på at få nedbragt antallet af indbrud. Så ved vi også, at Nabohjælp er rigtig godt.

Krakas analyse bygger på tal fra Danmarks Statistik. I 2009 blev der anmeldt 13.000 indbrud i private hjem. I år er der anmeldt under 7.000 indbrud indtil den 17. oktober.

Men der anmeldes langt færre indbrud?

- Jeg tror, at danskerne er blevet bedre til at forebygge. Rigtig mange har tilmeldt sig Nabohjælp. Men ét indbrud er ét for meget. I Europa ligger vi helt i toppen for indbrud sammen med Grækenland, siger Trine Bramsen.

Indbrudsbølge har ramt Nordjylland: Politiet slår alarm og øger patruljeringen

Indbrud er en "alvorlig og dybt indgribende forbrydelse, der fjerner trygheden fra hjemmet", mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Folketinget er ved at behandle et lovforslag, der vil hæve straffen en tredjedel for indbrud, når der er nogen hjemme.

- Samtidig laver vi en selvstændig indbrudsparagraf i straffeloven, som afspejler forbrydelsens alvor, siger Søren Pape Poulsen i en skriftlig kommentar til Berlingske.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Venstre skærer i velfærden og lyver om det

Christian Rabjerg Madsen
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden.

Blog: Det er bedre med slap penis

Lars Boje Mathiesen
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej.

Blog: I dag ser vi EU´s rigtig grimme ansigt

Christel Schaldemose
EU har pæne og grimme ansigter. I dag kommer vi til at se et af de grimmeste.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her