*

Kommunalvalg
Politik

Carl Holst undsiger forklaring fra KL-boss

KL-boss bruger et telefonopkald fra en nu afdød kommunalpolitiker, når han forklarer sin hjælp til Carl Holst.

Det var et opkald fra en kommunalpolitiker, som fik kommuneforeningen KL til at interessere sig for Carl Holst-sagen og give juridisk hjælp til Carl Holst (V).

Kommunalpolitikeren havde nemlig hørt, at advokatfirmaet Kromann Reumert var på vej med en rapport. En rapport, som – i sin første version – problematiserede, at Holst som regionsrådsformand havde modtaget 47 aviser, fået engelskkurser og fået udarbejdet taler, der kun havde partipolitisk interesse.

Hvis denne kritik fik lov til at stå, ville det kunne få betydning for landets borgmestre, var budskabet fra politikeren til Wendelboe.

Sådan lyder det i hvert fald fra KL-direktør Kristian Wendelboe, når han i dag forklarer KLs vej ind i sagen. Men han bliver undsagt af Carl Holst (V).

At det var en kommunalpolitiker, som satte KL på sporet af sagen, understreger den kommunale interesse, har Wendelboe ladet forstå i to interviews med Jyllands-Posten gennem de seneste uger.

”Jeg blev ringet op af en kommunalpolitiker, som spurgte, om vi kendte det notat, for det ville få betydning for borgmestre. Det måtte jeg erkende, at vi ikke gjorde. Den pågældende var blevet gjort opmærksom på det af Carl, og spurgte, og Carl måtte ringe og forklare,” sagde Wendelboe i et interview den 27. oktober.

Og 1. november lød det sådan fra Wendelboe:

”Jeg blev ringet op af en kommunalpolitiker, som spurgte, om jeg var opmærksom på sagen. Han spurgte, om Carl Holst måtte ringe, det var en, der kendte Carl Holst, og så sagde jeg, at det måtte han gerne. Hvis der var en KL-interesse, så var der jo det. Og så ringede Carl Holst og forklarede sagen, så læste vi notatet fra Kromann Reumert, og så besluttede vi, at ja, her var der noget, som kunne få betydning for borgmestre. Det skulle vi interessere os for.”

Over for Jyllands-Posten har Wendelboe forklaret, at den person, som han henviser til, er en nu afdød kommunalpolitiker.

Men der var ingen kommunalpolitikere ind over som mellemmand mellem KL og Carl Holst. Det var Holst, som på eget initiativ tog kontakt til Wendelboe, fortæller Carl Holst.

”Jeg tog kontakt til Kristian Wendelboe uden nogen forudgående kontakt med hverken byrådsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer eller borgmestre,” siger Carl Holst og understreger, at hans indledende samtale med Wendelboe fandt sted, inden rapporten fra Kromann Reumert blev lækket til pressen - og dermed inden offentligheden havde noget kendskab til rapportens indhold.

I en dokumentar tirsdag aften på TV2 kommer det frem, at den af kommunerne finansierede forening KL gav en hjælpende hånd til Carl Holst, da han i 2015 var ude i et politisk stormvejr, der kostede ham posten som forsvarsminister.

Flere KL-medarbejdere blev således sat til at komme med input, som Holst og dennes advokat kunne bruge i et forsøg på at få mildnet konklusionerne i den kritiske advokatrapport bestilt af Region Syddanmark.

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, finder det opsigtsvækkende, at kommunernes forening har brugt tid og skattekroner på at hjælpe en nødstedt landspolitiker.

”At levere juridiske argumenter og skyts til Carl Holst ligger milevidt fra, hvad der er KL’s formål,” konstaterer Roger Buch.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Danske brune feminister skal have mere mod

Naser Khader
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen.

Blog: En milepæl for regeringens uforståelige klimalogik

Christel Schaldemose
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her