*

Politik

DF vil trods advarsler sænke afgift på alkoholsodavand

Dansk Folkeparti kræver i ny erhvervs- og iværksætterpakke at afgiften på alkoholsodavand sættes ned.

Danskerne bruger millioner af kroner på alkoholsodavand og cider på den anden side af Danmarks grænse mod syd.

Sidste år lå tallet på 110 millioner. Står det til Dansk Folkeparti, skal en del af den handel i stedet for rykkes til de danske butikker.

Det vil de gøre ved at fjerne stigningerne på emballageafgifter på flasker med pant samt ved at fjerne afgifter for 35 millioner kroner på alkoholsodavand og cider.

- Vi vil gerne gøre noget ved grænsehandlen, fordi det er skørt, at vi har lastbiler, der kører ned og afleverer varer syd for grænsen, og så kan danskerne køre ned med deres trailer og fylde dem op. Handlen skal i stedet foregå i danske butikker, siger skatteordfører Dennis Flydtkjær til DR.

Forslaget er et af hovedkravene fra partiet i forhandlingerne om en erhvervs- og iværksætterpakke, der går ind i den afgørende fase.

Forslaget vækker dog bekymring hos eksperter, der siger, at alkoholsodavand især drikkes af den unge del af befolkningen. De forudser derfor et stigende alkoholforbrug hos unge danskere.

- Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det ret ærgerligt, at man kaster sig over lige præcis de produkter, som vi ved, at de unge drikker mange af. Det her vil med stor sandsynlighed øge salget af nogle af de produkter, som skader børn og unges sundhed, siger Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse til DR.

Regeringen foreslår i deres udspil til erhvervs- og vækstpakken at sænke afgifterne med 300 millioner kroner, og ifølge Venstre indebærer udspillet også et forsøg på at begrænse grænsehandlen.

I de kommende dage forhandler regeringen videre for at få erhvervs- og iværksætterpakken på plads.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her