*

Kommunalvalg
Politik

Søvndal øjner chance for at bryde Venstres magt i Syddanmark

Flertal vil stadig beholde Venstres regionsformand, men rød blok ser mulighed for sejr.

LERVIK MAUD

Rød blok har fået færten af en magtovertagelse i Region Syddanmark.

Efter at Venstre har stået i spidsen for regionen i hele dens levetid, tyder det nemlig på, at partiet er svækket, samtidig med at rød blok ser ud til at gå frem.

Fakta: Mange syddanske vælgere vil beholde regionsformand

- Det ser ud til at være inden for rækkevidde. Sidste gang var der kæmpestor forskel på den borgerlige fløj og min fløj.

- Og den er dramatisk formindsket i de målinger, jeg har set indtil nu, siger SF's spidskandidat, tidligere udenrigsminister Villy Søvndal.

En af de målinger, han henviser til, er foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Her står SF til at kunne få 7,8 procent af stemmerne, hvilket vil være en markant fremgang fra regionsrådsvalget i 2013, hvor kun 4,5 procent stemte folkesocialistisk.

Voxmeter-målingen har kun cirka 500 respondenter. Men tendensen følger en lignende måling, som Jysk Analyse foretog for Jysk Fynske Medier for en måneds tid siden.

Også den peger på tilbagegang for Venstre og fremgang for rød blok.

- Det betyder, at vi har hentet meget siden sidste valg. Og nu skal det sidste bare hentes inden valgdagen, siger Søvndal.

19,8 procent af de adspurgte i Voxmeter-målingen peger på Villy Søvndal som den foretrukne regionsrådsformand. Her bliver han kun overgået af den siddende formand, Venstres Stephanie Lose.

31,6 procent af de adspurgte foretrækker at beholde hende i spidsen for regionen, der har som sin vigtigste opgave at drive sundhedsvæsnet i regionen.

DF i Syddanmark overvejer skifte til rød blok

Stephanie Lose mener, at det er naturligt, at der er opbrud i det syddanske vælgerhav efter en valgperiode, hvor regionen har været meget "i fokus", som hun udtrykker det.

Der har blandt andet været sagen om hendes forgænger, Carl Holst, og hans eftervederlag og brug af regionens ansatte, der har fyldt i medierne.

Der har også været heftig debat om regionens udbud af ambulancetjenesten. Og endelig har Rigsrevisionen fundet fejl i regionale chefers løn- og ansættelsesvilkår.

Men samtidig er Region Syddanmark en af de bedst drevne regioner, fremhæver Stephanie Lose.

- Det er ikke enkelte sager, der definerer, hvordan vi klarer os i Region Syddanmark. Region Syddanmark er en veldrevet region, der leverer flot på mange parametre på sundhedsområdet. Og den kurs skal vi fastholde.

- Og vi har den laveste administrationsprocent og den mest decentrale ledelse, siger hun.

Carl Holst fik næsten 95.000 personlige stemmer ved regionsrådsvalget i 2013. Det var med til at sikre Venstre 15 af regionsrådets 41 mandater. Og med støtte fra DF og Liberal Alliance kunne Holst samle flertal.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DRs Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her