*

Politik

Danmark har givet SU-lån for to milliarder til udlændinge

Udenlandske studerende har misligholdt SU-lån for 426 millioner. Det er en stigning på 25 procent på et år.

Foto: Martin Lehmann

De danske skatteydere kan i værste fald komme til at hænge på en stadigt stigende regning for SU-lån til udenlandske studerende, der aldrig betaler tilbage.

Og der er ikke tale om småpenge, fremgår det af et nyt skriftligt svar fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann.

Overblik: Udlændinges SU-gæld næsten fordoblet på fire år

I alt har Danmark givet SU-lån for mere end to milliarder kroner til udenlandske studerende, men det er svært at kradse alle pengene ind igen, fremgår det af svaret.

De udenlandske statsborgere har sidste år misligholdt SU-gæld for 426 millioner kroner. Det er en stigning på næsten 25 procent på ét år:

- Det synes jeg er alarmerende, siger Mette Reismann og tilføjer:

- Vi bliver nødt til at komme til bunds i, hvem der skylder pengene fordelt på nationalitet. Og vi skal have klarhed over, hvordan myndighederne vil inddrive de udestående fordringer.

Søren Pind fastslår i svarene til Mette Reissmann, at de samlede lån for 2,03 milliarder kroner er givet til i alt 29.800 personer.

Det svarer til, at de udenlandske studerende i gennemsnit skylder den danske stat ca. 68.000 kroner.

- Det beløb er til at betale. Ikke mindst, fordi vi har favorable afdragsordninger med lav rente. Men det kræver, at gælden bliver opkrævet, siger Mette Reissmann.

Den socialdemokratiske ordfører forventer, at gælden vil stige igen til næste år, fordi stadig flere udenlandske statsborgere bliver optaget på danske uddannelsesinstitutioner.

- For at sige det lige ud, så har Skat ikke en skidegod track record, når det gælder inddrivelse af udestående fordringer. Og nu kommer det her oveni. Så vi vil bede om at få en skriftlig redegørelse, siger Mette Reissmann.

Hun kalder det samlede udlån på 2,03 milliarder kroner for et "kæmpe beløb".

- Men det hænger sammen med, at vi har seks gange så mange SU-berettigede udenlandske studerende som for ti år siden, siger Mette Reissmann.

Hun tror til gengæld, at både betalingsevnen og betalingsviljen daler, når de studerende først har forladt Danmark.

- Jeg kan frygte og være meget bekymret for, at der spekuleres i de her ting.

Hvad bygger du det på?

- Jeg har en vis erfaring med folk, der ikke betaler deres penge tilbage, siger Mette Reissmann, der igennem flere sæsoner har været vært på tv-programmet "Luksusfælden".

Vil du se på, om vi skal blive ved med at give SU-lån til udenlandske statsborger?

- Det kan jeg ikke uden at komme i karambolage med EU-retten, siger Mette Reissmann med henvisning til, at de udenlandske studerende er EU-borgere, der har ret til at søge uddannelse og SU-lån i Danmark.

Socialdemokratiet kigger dog på, hvordan man på anden vis kan begrænse antallet af udenlandske studerende:

- Vi har foreslået, at de studerende skal gå til dansk og bestå en danskprøve, så de i højere grad finder incitament til at blive her, når de er færdiguddannede. Og dermed også til at betale deres lån tilbage, siger Mette Reissmann.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Teknik- og Miljø borgmester posten?

Louis Jacobsen
Frustrationerne har fået frit løb efter Enhedslisten Københavns valg af borgmesterposten for Teknik- og Miljø.

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her