Hvad er dit forhold til Anders And?
Anders And-bladet taber læsere i meget stort tal. Er bladets tid omme? Hvad mener du?
Anders And & Co.
Et ugeblad som alle danskere på et eller andet tidspunkt har været i berøring med.
Det udkom i Danmark første gang i 1949, og blev straks meget populært blandt børn. I de første mange år steg oplaget drastisk, bladet blev en ren dansk produktion, men den opadgående kurve er for længst knækket.
Det seneste år har bladet mistet omkring 100.000 læsere og er nu nede på 285.000. Bladet deles i gennemsnit af syv læsere. Det trykte oplag er det seneste år faldet med 10.000 og er nu nede på knap 40.000 eksemplarer.
Tiden er en anden
Tiderne er drastisk ændret siden de år, da bladets toppede. Tilbudene til børnene er blevet mangedoblede, og det at læse et blad, er ikke det der for mange børn ligger nærmest.
Den 16. september udkommer et nummer af bladet, der foregår i Danmark og på Anders And og nevøernes danske mission møder det blandt andre dronningen, Lars Grynte Grismussen og Slibri Lee.
Samtidig introduceres i følge udgiveren Egmonts marketingschef Thomas Bundgaard intet mindre end en verdensnyhed: Bladet gøres flerdimensionelt og spiller sammen med både internet og mobiltelefon.
- Fortæl om dit - og din families - forhold til Anders And-bladet?
- Har du specielle oplevelser med Anders And & Co.
- Hvad betyder - betød - bladet for dig?
- Har bladet en fremtid - eller er dets tid ved at være ovre?
Deltag i debatten: