Leder: Mitt i midten

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det gælder i udstrakt grad for Barack Obama, efter at han gav ordren til at dræbe Osama bin Laden.

Den succes kombineret med talrige slag mod Al Qaidas ledere betød, at den demokratiske præsident allerede inden valgkampen havde indhentet eller overhalet forspringet, som republikanerne traditionelt har haft på denne front.

Forskydningen blev åbenlys for alle under den sidste af de tre debatter, som Barack Obama har holdt med sin republikanske udfordrer, Mitt Romney. Det var en konfrontation, der ifølge alle meningsmålinger gav præsidenten en klar sejr.

Den republikanske udfordrer gik ind til debatten med

meget begrænsede mål. Romney ønskede at skabe et indtryk af, at han vil være et kompetent og troværdigt alternativ til Obama, når det gælder om at udfylde posten som øverstkommanderende.

Heroverfor stod en præsident, der var besluttet på at demonstrere sit faste greb om udenrigspolitikkens mindste detaljer og lige så ivrig efter at afsløre de kursændringer, som hans modstander har gennemført i et svimlende tempo efter primærvalgene.

Resultatet blev en debat, hvor kandidaterne var enige om langt mere, end de var uenige om. Det blev samtidig en

debat, der efterlod et indtryk af, at den synligt nervøse

Romneys forberedelse ikke var meget mere end læsningen af en håndfuld notater og måske en bog om nyere tids historie.

Det var Obama, der slog ned på modstanderens tidligere udtalelser med den vrede påstand: »Hver gang du har sagt din mening, så har den været forkert.« Romney kunne kun slå kontra med en henvisning til, at angreb på ham ikke var nogen dagsorden.

Efter tidligere at have kritiseret præsidenten for at lade de syriske oprørsstyrker i stikken afviser Romney nu enhver form for militære indgreb. End ikke en lukning af luftrummet kan komme på tale.

Når det kom til Afghanistan, var ændringen lige så radikal. Præsidentkandidaten, der under primærvalgene hævdede, at det var en katastrofal fejl at sætte en tidsfrist for tilbagetrækningen af de 70.000 amerikanske soldater, siger nu som

Obama, at alle styrker skal være ude i slutningen af 2014.

Selv når det gælder håndteringen af det iranske regimes stræben efter atomvåben, er der enighed om, at der skal findes en diplomatisk løsning, og at krig er den allersidste mulighed. Her var det præsidenten, der indtog den mest aggressive holdning med en understregning af, at tiden er ved at løbe ud.

Modsætningerne blev tydelige, da Obama påpegede, at Romney vil give forsvaret flere milliarder, som det ikke har bedt om. Romney hævdede heroverfor, at flåden og luftvåbnet er blevet reduceret for meget, hvilket udløste det sarkastiske svar: »Vi har også færre heste og bajonetter.«

Intet tyder på, at Mitt Romney har nye udenrigspolitiske ideer eller vil gøre mere og andet, end hvad Barack Obama allerede har gjort. En banal sluterklæring om, at vi alle ønsker en fredfyldt planet, underbygger den vurdering.

Tilbage står dog et væsentligt usikkerhedsmoment. Vinder Romney om to uger, hvad efter den sidste debat er en smule mindre sandsynligt, hvilken udgave rykker så ind i Det Hvide Hus? Bliver det den sabelraslende Romney, eller bliver det den moderate. Den sidste udgave er bestemt at foretrække.