Tyrkiet vs. Syrien
Den syriske krise udvikler sig nu på en måde, som kan få vidtrækkende konsekvenser i Mellemøsten.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Konfrontationen med Tyrkiet blev skabt af de raketter, som syriske regeringstropper affyrede mod oprørere, men som ramte tyrkisk område. Det har skabt berettiget frygt for, at Tyrkiet, som hidtil har valgt diplomatiet i forholdet til Syrien, nu kan være på vej ind i en militær konfrontation med sin nabo.
Sker det, vil det have alvorlige konsekvenser for den regionale stabilitet. Og det vil være et massivt budskab til det internationale samfund om, hvad der kan ske, når det tøver. Hvis FN havde vist større handlekraft, og hvis det havde lyttet til Tyrkiets forslag om at etablere en sikkerhedszone i grænseområderne, kunne meget have set anderledes ud.
Sådanne zoner kunne hindre en syrisk borgerkrig i at sprede sig, og de ville betyde, at de mange flygtninge fra
Syrien ville have et midlertidigt fristed. Der er nu 120.000 syriske flygtninge i Tyrkiet, deraf 90.000 i flygtningelejre nær grænsen.
Hvis det internationale samfund havde reageret tidligere, kunne sådanne zoner formentlig have været etableret. Men det internationale samfund tøvede, lammet af konflikten i Sikkerhedsrådet mellem Rusland og Kina på den ene side og de tre øvrige medlemmer Frankrig, Storbritannien og USA på den anden.
Det understregede endnu en gang, at FN’s handlekraft er gidsel for den uenighed i Sikkerhedsrådet, som i dette tilfælde har betydet, at præsident Bashar al-Assad har kunnet fortsætte sin massakre på civilbefolkningen.
Med et USA i valgkamp, et EU i internt slagsmål om sin økonomiske krise og et magtesløst FN kan krisen mellem Tyrkiet og Syrien i løbet af timer udvikle sig til et blodigt opgør, som det skete i Balkan-krigene for 20 år siden. FN’s inaktivitet i Bosnien gennem tre år resulterede i en menneskelig tragedie, som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, tidligere på året besøgte Bosnien for at undskylde. Hvis ikke Syrien og Tyrkiet finder en diplomatisk løsning på den eskalerende krise mellem dem, kan resultatet blive det samme.
Det er deprimerende, for Tyrkiet har gennem en årrække gjort meget for at løsne Syriens isolation fra det internationale samfund. Men Syrien har ikke svaret igen med de reformer, som var nødvendige, og det har ikke blot skadet Tyrkiets omdømme, men også ført til et diplomatisk brud. Nu kan det i yderste konsekvens udvikle sig til en krig, som vil være et skræmmende spejlbillede af det internationale samfunds passivitet.
D et spørgsmål, som FN’s generalsekretær må stille til sine medlemmer og især til de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, blev ubesvaret stillet på FN’s generalforsamling i New York. Det er, om ikke tiden er inde til pragmatisk at etablere de sikkerhedszoner, som kan lette spændingen på den tyrkisk-syriske grænse.
Det vil betyde militær indgriben på den syriske side af grænsen, og det vil blive udlagt af Syrien som en krigshandling. Men det vil også være en logisk og klar melding til den syriske præsident om, at det internationale samfund ikke vil lade ham fortsætte med at ignorere de signaler, som han nu i halvandet år kynisk har overhørt.
Derfor bør zonerne etableres. For at lade præsident Assad tro, at han uden konsekvenser fra det internationale samfund kan fortsætte sine afskyelige handlinger, vil være det samme som at erkende, at FN er overflødigt.