Obamas enegang

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Set fra Washington skal regeringerne fortsætte med at stimulere økonomisk vækst og jobskabelse frem for at spare opsvinget ihjel gennem nedskæringer og højere skatter.

To fundamentalt forskellige syn på vejen ud af krisen og et vidnesbyrd om, at USA har sværere ved at arbejde sig ud af recessionen, end præsident Obama vil erkende.

Det gamle keynesianske mantraom, at øget offentligt forbrug er vejen ud af enhver krise, holder ikke længere. Dertil er den offentlige gæld i mange industrilande alt for høj.

Også i USA, som skubber en stadig større gæld foran sig uden en vedtaget plan for, hvordan balancen på statsfinanserne skal genskabes og den offentlige gæld nedbringes.

Præsident Obama har som ambition, at underskuddet på det amerikanske statsbudget skal være halveret i 2013, men det fordrer som minimum, at de økonomiske vækstpakker har den ønskede effekt - især på jobskabelsen, og det kniber.

Overordnet set faldt den registrerede ledighed fra 9,7 pct. i maj til 9,5 pct. i juni, men bag tallene ligger, at arbejdsstyrken i juni faldt med 652.000 efter et fald på 322.000 i maj. Essensen er, at kun 58,7 pct. af alle amerikanere i den arbejdsdygtige alder var i beskæftigelse i juni. Hen ved 9,2 mio. arbejdsvillige amerikanere står uden for dagpengesystemet, og andre 1,2 mio. risikerer at miste dagpengeretten i den nærmeste fremtid samtidig med, at de fleste stater, amter og kommuner i USA skal skære dybt i budgetterne.

Præsident Obama hæfter sig ved, at USA i årets første kvartal havde en økonomisk vækstrate på 2,7 pct., men på vejen ud af recessionen i begyndelsen af 1980'erne var vækstraten 5,1 pct. og i de følgende tre kvartaler 9,3 pct., 8,1 pct. og 8,5 pct. Og dengang tog det i gennemsnit 21,2 uger for en arbejdsløs at finde ny beskæftigelse. I dag tager det 35,2 uger.

De positive nøgletal står da heller ikke i kø. Fra april til maj dykkede salget af nye enfamiliehuse 32,7 pct. på grund af bortfaldet af nogle skattefordele, mens industriens ordreindgang i maj viste det største fald siden marts i fjor. Hele 17,4 pct. af USA's kontorkapacitet stod ved udgangen af juni ubenyttet hen som endnu en indikation af, at arbejdsgiverne ikke har travlt med at udvide medarbejderstaben.

De mange negative indikatorer kan hurtigt blive selvforstærkende, idet ingen tør investere eller satse bare lidt optimistisk, før billedet af USA's økonomiske velbefindende bliver mere entydigt positivt end nu.

Forhåbentlig vil den økonomiske urkraft i USA være så intakt, at vi over sommeren og efteråret ser et stærkere og mere stabilt opsving. Alligevel er det nødvendigt, at industrilandenes regeringer forbereder sig på et nyt økonomisk tilbageslag, som reelt ingen har råd til at stimulere sig ud af.

Uundgåelig må det offentlige forbrug bringes ned på et bæredygtigt niveau, hvor kun mennesker med absolut behov får hjælp og uden det ledsagende groteske bureaukrati.

Skatterne skal permanent ned på et anderledes tåleligt niveau, der på én gang giver mennesker større råderet over deres indkomst og større ansvar for eget liv.

Det er en gigantisk udfordring i en situation, da industrilandene undergår dramatiske demografiske ændringer, men æraen med lånefinansieret velfærd er uigenkaldeligt forbi.

USA's vej ud af krisen bliver uden hjælp fra Europa, hvilket gør opgaven endnu vanskeligere fra præsident Obama.

LÆS OGSÅ: Leder: Falliterklæring