Grantræet
»Ude i Kokkedal lå der sådan en nydelig bebyggelse; den havde en god plads, sol kunne den få, luft var der nok af, og rundt om lå andre bebyggelser, både store og små; men den lille bebyggelse var så ilter i sit væsen; den tænkte ikke på den varme sol og den friske luft, den brød sig ikke om bønderbørnene der gik og småsnakkede, når de var ude at samle jordbær eller hindbær; tit kom de med en hel krukke fuld eller havde jordbær trukket på strå, så satte de sig ved den lille bebyggelse og sagde: ”Nej! Hvor den er nydelig!” Det ville bebyggelsen slet ikke høre.« (Frit efter H.C. Andersens ”Grantræet”)
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Nu vil det nok være en kende fornærmende mod Danmarks almennyttige arkitektoniske historie at betegne Egedalsvænge i Kokkedal som en nydelig bebyggelse, men et iltert væsen har i hvert fald afdelingsbestyrelsen, der med fem stemmer mod fire har besluttet ikke at anvende hen ved 5.000 kr. på en juletræsfest eller opstilling af et juletræ.
På overfladen en demokratisk beslutning, hvor flertallet sætter sin vilje igennem, men dels består flertallet af muslimske beboere, dels havde bestyrelsen ingen betænkeligheder ved at bruge det 12-dobbelte beløb på at fejre den muslimske eidfest - i øvrigt blot tre dage før, at beslutningen om at sige nej til juletræ og juletræsfest blev truffet.
De fem muslimske medlemmer af afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge har ikke anstrengt sig for offentligt at gøre rede for deres motiver, herunder heller ikke deres demokratiopfattelse eller deres syn på, hvordan fejringen af én religiøs højtid, men ikke en anden, mon vil bidrage til den generelle opfattelse af muslimer i den danske befolkning.
Carsten Hansen, ministeren for by, bolig og landdistrikter, vil så gerne, at danskerne taler om ”udsatte boligområder” i stedet for ”ghettoer”. Men selv om Kokkedal er en by, Egedalsvænge et boligområde og helheden vel nok kan betegnes som et landdistrikt, har den ansvarlige minister - også i denne sag - været påfaldende tavs.
Kan hænde, at ministeren ved at opfinde nye ord bilder sig ind, at udfordringerne i landets ghettoer er pist forsvundet; herunder at julen er en kættersk fest, som offentligt støttet byggeri ikke skal befatte sig med?
Eller kan årsagen være, at når Folketinget lægger hus til en opreklameret ramadanmiddag, men ikke til en tilsvarende fejring af hanukkah, krishna janmashtami, yom kippur, navrati, gantan-sai, vaisakhi, diwali, kinesisk nytår eller julen, tændes en politisk ledestjerne, der kan være blevet misforstået af afdelingsbestyrelsesflertallet i Kokkedal?
Det er tankevækkende, hvordan vi anno 2012 bestandigt skal mødes af beviser for, at integrationen trods årtiers anstrengelser endnu er langt fra at lykkes.
Gang på gang har repræsentanter for den muslimske minoritet her i landet krævet, at der bliver taget særlige hensyn til netop deres religiøst betingende ønsker i vuggestuer, i børnehaver, i skoler og på arbejdspladser; ønsker, der ofte er blevet imødekommet. Man burde tro, at det muslimske flertal i afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge i Kokkedal ville være sig dette bevidst, men det er tydeligvis ikke tilfældet.
Populistiske politikere har de seneste dage tilbudt at betale for juletræer til Egedalsvænge, men leverer dermed dokumentationen for, at de ikke har fattet, hvad integration faktisk drejer sig om.
Hvis alle andre end afdelingsbestyrelsen i fordragelighed rejser et juletræ i Egedalsvænge, vil det komme til at stå som en illumineret skamstøtte over fejlslagen integration.