Leder: Læs og forstå
For nylig havde dagbladet Politiken en optælling af de ord, som Danmarks kulturminister, den radikale Uffe Elbæk, har benyttet i debatindlæg og interview i avisen, siden han blev minister i oktober sidste år.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det var ikke så få. Men hvor ord som ”innovation”, ”vækstlag” og ”globalisering” stod i kø, var der ét påfaldende fravær. Ikke en eneste gang i løbet af de otte måneder har Uffe Elbæk udtalt sig om litteratur eller bøgernes verden. Biblioteker og boghandlere lukker i hastigt tempo, danske forlag er i krise og truet af ikke mindst digitaliseringen og et faldende bogsalg, men landets kulturminister har indtil videre ikke ment noget som helst om området. Det kan man mene er en smule fattigt.
For bøger er vigtige, og i et lille kultur- og sprogområde som det danske er det af uvurderlig betydning, at der skabes de bedst mulige rammer for at fremme dansk litteratur, så danskerne kan få mulighed for at fordybe sig i både danske bøger og udenlandske bøger oversat til dansk. Det lader indtil videre ikke til at være noget, der optager Uffe Elbæk voldsomt meget, men man kan jo håbe, det kommer.
Det kan for eksempel ske, at han kan blive inspireret, hvis han følger med i Jyllands-Postens dannelsesjournalistiske projekt hen over sommeren: ”50 år – 50 bøger”. Her har vi tilladt os den frihed at udvælge de 50 bøger, som vi har fundet vigtigst i årene 1962-2011.
Håbet med seriens portrætter af forfatter og værk er, at de kan få læserne til at diskutere
litteratur og måske få øjnene op for bøger og forfatterskaber, som man enten ikke lige fik hul på i sin tid eller blot har glemt, selv om deres betydning i samtiden var enorm. Det er ikke nødvendigvis de litterære kvaliteter, der har været det afgørende parameter, selv om det ofte har været udslagsgivende, men også det enkelte værks evne til at få læserne til at tænke i nye retninger, opnå nye erkendelser, påvirke samfundsdebatten eller måske bare at få mennesker til at føre samtaler, der kan lede nye steder hen.
Set udefra kan det måske forekomme besynderligt, at mennesker forsvinder ind i bøgernes verden afskåret fra andre, men det er vel netop det, der er læsningens og bogens mirakel, at selv om vi – i hvert fald for romanens vedkommende – godt ved, det er fiktion, så fastholdes vi, føres ind i bogens univers og tænker med i den fiktive handling. Måske dybest set for at finde os selv.
I skolen har man i årevis benyttet en bog i danskundervisningen med titlen ”Læs og forstå”. Det er en meget præcis
titel, for det er vel dybest set derfor, vi lærer at læse og bliver nødt til at fastholde, at det er vigtigt at læse tekster i sammenhæng og af en vis længde. På den baggrund er det naturligvis bekymrende, når det i disse år forlyder fra både gymnasier og universiteter, at de studerende – på grund af især de nye internetvaner – ikke er i stand til at læse og forstå tekster, der overstiger ganske få sider.
For når vi dykker ned i både fagbogen og romanens univers, er det for at forstå. Forstå vores tid, forstå store sammenhænge, forstå andre mennesker og forstå os selv. Når litteratur er bedst, kan evnen til at identificere sig med den lægge nye dimensioner til virkeligheds- og tilværelsesforståelsen.
Bøger kan være farlige. Ddet er derfor, totalitære stater forbyder eller brænder dem. Men de er netop farlige, fordi deres indhold udfordrer os, gør os rigere, friere og mere reflekterede. Det eneste, de ikke kan, er at gøre os til bedre mennesker. Det må vi selv sørge for, men bøgerne kan hjælpe på vej.