Kongeligt kaos
Enhver topledelse, der oplever, at dens medarbejdere går bag dens ryg og tager kontakt direkte til bestyrelsen for at klage sin nød over samme ledelses mangler, bør nok se i øjnene, at den har alvorlige problemer og så småt må begynde at lede efter nødudgangen.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Når medarbejderne på Den Kongelige Ballet har fundet det nødvendigt at tage dette drastiske skridt, er det kulminationen på et langt forløb, som første gang kom til offentlighedens kendskab i sommer, da Jyllands-Posten kunne afsløre en ekstern konsulentrapport, der beskrev enorme samarbejdsproblemer, et elendigt arbejdsmiljø, en utilregnelig og humørsyg balletchef samt et eskalerende kokainmisbrug blandt danserne, et misbrug, der også omfattede balletchefen, Nikolaj Hübbe.
Der blev tegnet et billede af en fuldkommen dysfunktionel og feudal kultur, hvor mobning og frygt hørte til dagens orden, mens teatrets ledelse med teaterchef Erik Jakobsen i spidsen fejede problemerne ind under gulvtæppet og ikke kunne udstikke en samlende vision eller strategi for huset. Men ledelsen, som stadig er den samme, fik dengang lagt låg på konflikten. Man skød på budbringeren i skikkelse af den eksterne ledelseskonsulent Helle Hein, kokainsagen blev forsøgt bortforklaret af Erik Jakobsen som grundløse rygter, og det lykkedes at få balletdanserne til at nedtone deres kritik af ledelsen mod løfter om klare forbedringer i den interne kommunikation og styrkelse af ledelsen.
Siden blev der stille, men intet er åbenbart sket. I stedet blev Det Kongelige Teater mødt af sparekrav på i alt 100 mio. kr., der udløste en fyringsrunde, som blandt andet kostede 11 balletdansere jobbet, en højtestimeret operachef gik i vrede med en bredside mod Erik Jakobsen, bestyrelsen blev udskiftet, og mandag i denne uge kunne Jyllands-Posten så afsløre det brev, som balletdanserne har sendt til den nye bestyrelsesformand, Stine Bosse, denne gang også bakket op af skuespillernes tillidsinstitution.
Man skal ikke være blind for, at Det Kongelige Teater er befolket af mimoser, krukker og primadonnaer, som det ikke er for nybegyndere at lede, men det er også en meget lukket kultur med en tradition for at ordne problemerne bag de tykke mure.
Det er derfor et meget alvorligt problem for teatret, når medarbejderne sender deres nødråb til bestyrelsen, og det er vanskeligt at forestille sig, at det vil gå sporløst hen over den kunstneriske kvalitet, hvis ikke der i løbet af meget kort tid rettes op på de store samarbejds- og trivselsproblemer. I det lys er det formentligteater en fordel, at bestyrelsen er skiftet ud, for meget kunne tyde på, at den gamle bestyrelse mellem de mange receptioner og premierer ikke har haft tid til at følge op på, om ledelsen rent faktisk gjorde, hvad den sagde, den ville gøre i efteråret.
Det Kongelige Teater er hele Danmarks, og med et årligt bloktilskud på godt en halv milliard er der også andet end kunstneriske grunde til at kræve, at teatret fungerer. Efter det seneste kaos er der ingen tvivl om, at Stine Bosse vil holde teatrets ledelse i kort snor og nøje følge, hvad den gør for at rette op på de ledelsesmæssige undladelsessynder. Efter de første udmeldinger er der grund til at formode, at hun er den rette til det. Til gengæld er det straks vanskeligere at forestille sig, at den ledelse, som i processen er blevet forkætret for sin feudale ledelsesstil, uforandret er den rette til at bygge bro over den enorme tillidskløft.