Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 25. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten debat
Dagens avisleder 17.02.08 kl. 19:50

Leder: Pakistans skæbnetime

DET PAKISTANSKE valg i dag er ikke et præsidentvalg, men et parlamentsvalg.

Ikke desto mindre kan det blive et valg, som afgør, om præsident Pervez Musharraf får tilstrækkelig styrke til at blive siddende.

Han vandt endnu fem år på præsidentposten i oktober sidste år. Men de økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer, som drabet på Benazir Bhutto har forværret, og som skræmmer internationale investorer bort fra Pakistan, har svækket ham. Mindre end en tredjedel af de pakistanske vælgere anser Musharrafs genvalg som lovligt. Hans opbakning er den laveste, siden han som general kom til magten ved et kup i 1999.

Endnu mere betydningsfuldt er det dog, at valget også kan blive et vendepunkt i Pakistans holdning til Vesten og kampen mod terrorismen. Det kan blive et valg, som i lyset af de mange blodige attentater, der har præget valgkampen, og som kulminerede med drabet på oppositionslederen Benazir Bhutto, sætter en ny politisk dagsorden.

Det er en dagsorden, som vil flytte vægten fra Musharrafs støtte til USA og de provestlige kræfter til spørgsmålet om at stifte fred med Taleban og de militante muslimer. En dagsorden, som USA og Pakistans øvrige vestlige allierede frygter, fordi den kan spille magten og Pakistans atomvåben i hænderne på de militante kræfter, der støtter Al Qaida og Taleban.

I valgkampens første fase havde stort set alle partier travlt med at markedsføre sig som tilhængere af kampen mod terror. Men billedet er vendt. Nu har de stort set alle travlt med at forsikre om nødvendigheden af en blødere og mere fleksibel holdning til de militante islamister.

Bhuttos pakistanske folkeparti, PPP, som nu ledes af hendes enkemand, Asif Zardari, og sønnen Bilawal, og som ventes at vinde valget, søger at undgå ethvert tilløb til konfrontation med de militante kræfter. Et skift, der står i skærende kontrast til Bhuttos felttog mod de militante islamister, da hun vendte tilbage fra sit eksil for at føre valgkamp.

Også PPP's hovedrival, tidligere premierminister Nawaz Sharifs Pakistanske Muslimske Liga, har skiftet stokken ud med guleroden. Til overflod har partiet fordømt sidste års aktion mod islamisterne i Den Røde Moské og betegnet den militære indgriben mod islamisterne i de nordlige stammeområder som en fejltagelse.

Hvis oppositionspartierne vinder den ventede jordkredssejr, vil det altså styrke de neonationalistiske kræfter i Pakistan, som ønsker at fjerne Pakistan fra afhængigheden af USA, og som betragter islam som den bærende kraft i det pakistanske samfund.

Det betyder ikke, at neonationalisterne vil neddrosle et godt forhold til USA og Europa. Men de vil bruge deres stærke indflydelse i hæren, i forretningsverdenen og i medierne til at tvinge præsidenten tilbage til tiden før 11. september 2001, og de vil søge at trække Pakistan bort fra den ubetingede støtte til USA's kamp mod terror, som Musharraf lovede i lyset af terrorhandlingerne i USA.

I det spil får den pakistanske hær som så ofte før en afgørende rolle. Hvor den vælger at stå, hvis det kommer til uroligheder og demonstrationer under valget, vil sende et signal om, hvilken kurs Pakistan vil tage.

artiklen fortsættes...
1 - 2
Følg
Jyllands-Posten
Tilmeld dig overvågning af Net-leder
Dagens avisleder
Tophistorie

Lyt til Thorning

Det er selve folkestyret, der angribes af uforbederlige fanatikere, der mener at have ret til at gøre sig til herre over, hvem der må ytre sig.
forsiden lige nu

Så ofte gik Skat på kontrol i haver

For første gang afslører Skat, hvordan man bruger en række kontroversielle metoder.

Meningsmåling: Danskerne ser Rusland som en trussel mod freden i Europa

Næsten halvdelen af danskerne peger på Rusland som hovedansvarlig for krisen i Ukraine.

Ombudsmanden pudset på Sass

Folkebevægelsen mod EU står bag.

Efter 125 år: Forsvundet skib fundet ved et tilfælde

Forskere ledte egentlig efter et skib, der sank i 1952, men stødte på et meget ældre vrag.

"Millionæren uden ansigt" granskes efter skibsforlis

Mystisk kultleder og chef for det ulykkesramte sydkoreanske katastrofeskib har en broget fortid.
Annonce
Blogs
Debat
Kommentarer
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce