Annonce
Annonce
lørdag 25. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten debat
Klummer 02.05.12 kl. 03:01

Tænketanken: Store bydedag

Martin Ågerup, direktør i Cepos

På fredag kan det blive sidste gang, vi fejrer store bededag, hvis man skal tro rygterne vedrørende de kommende trepartsforhandlinger. Men ideen om, at vi kan skabe vækst i Danmark ved at sløjfe store bededag er absurd. Den vækker mindelser om en svunden tid i 1970'erne, hvor man indførte pris- og avancestop for at standse inflationen.

Som om man kunne standse prisstigninger gennem forbud og påbud. Det virkede selvfølgelig ikke. Inflationen kom først under kontrol, da man greb fat om nældens rod og stoppede seddelpressen. Vi gør grin med folk, der forsøger at trodse naturlovene: alkymister, der vil lave bly om til guld, og konger der tror, at de kan befale tidevandet at standse sin fremrykning. Også samfundet er styret af nogle lovmæssigheder; nogle vilkår, som er os givet. Men politikere vil gerne både blæse og have mel i munden. I 1970'erne ville de gerne undgå inflation, men de ville gerne samtidig blive ved med at trykke alle de rare penge. Derfor opfandt de pris- og avancestoppet. I dag vil politikerne have danskerne til at arbejde mere, men de vil ikke gennemføre reformer, der gør det økonomisk attraktivt at arbejde mere. Derfor opfinder de afskaffelsen af store bededag. Hvis det lykkes partnerne at blive enige om dette, vil arbejdsudbuddet på kort sigt stige, hvilket igen vil give øgede skatteindtægter til den evigt hungrende statskasse. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Men det er ligeså stensikkert, at det på bare lidt længere sigt er danskerne selv, der bestemmer, hvor meget de vil arbejde. Undersøgelser viser, at de fleste er tilfredse med deres nuværende arbejdstid. Det er ikke overraskende, idet de fleste i dag selv har ganske stor indflydelse på, hvor meget de arbejder. På det private arbejdsmarked er det mange år siden, man havde stive, centralt fastlagte arbejdstider. Dels er der nu stor fleksibilitet, dels er der mange job, som er funktionsdefinerede uden nogen fast arbejdstid. Et påbud fra trepartsforhandlingerne om en ekstra (og uønsket) arbejdsdag, vil få folk til at holde mere fri på andre tidspunkter. Inden for det offentlige er situationen i nogle sektorer mindre fleksibel, men også her er der for de fleste gode muligheder for at arbejde mere. For eksempel kan man vælge at få overarbejde udbetalt i stedet for at afspadsere. Arbejdsmarkedskommissionen viste, at kun 6 pct. af de fuldtidsbeskæftigede ønsker at arbejde mere, mens 20 pct. ønsker at arbejde mindre. Lige nu er der en forståelse imellem den siddende regering og de faglige organisationer om, at arbejdstiden skal i vejret. Til gengæld skal de faglige organisationer have indrømmelser, som koster penge. Men fagforeningerne må i længden følge medlemmernes ønsker, som samlet set går i retning af kortere snarere end længere arbejdstid. Det er derfor en utopi at forestille sig, at man permanent kan øge danskernes arbejdsudbud gennem påbud - ved at lave store bededag om til store bydedag, hvor parterne byder os at arbejde mere. I stedet er der brug for reformer, der øger danskernes egen tilskyndelse til at arbejde. Det kan f.eks. være en endelig afskaffelse af efterlønnen, en forhøjelse af pensionsalderen, en forkortelse af dagpengeperioden, lavere overførselsindkomster, lavere marginalskatter eller en kombination af disse ting. Uden sådanne reformer vil danskerne i løbet af få år søge at kompensere for tabet af store bededag ved at opnå ekstra fritid på andre tidspunkter af året. Gevinsten for statskassen vil således være midlertidig, og den vil derfor ikke kunne bidrage til at finansiere en permanent forøgelse af de offentlige udgifter.

Annonce
Int. debat og analyse
Kommentarer
Af Morten Uhrskov Jensen
24.05.13 22:31
Beklager det stærke ordvalg, men det er lige, hvad Claus Blok Thomsen er. Politikens såkaldte Læs mere 10
Af Mikael Jalving
24.05.13 14:40
Den verdensberømte sociolog og Harvard-professor Robert Putnam besøger Aarhus Universitet i disse Læs mere 6
Af Martin Brøndum Klode
24.05.13 12:40
”Never test on race day” er et grundprincip, som alle bør forholde sig til hvad enten det Læs mere 0
Af Jan Andreasen
24.05.13 12:07
Stik imod Lars Løkke Rasmussens tidligere forklaring, blev han allerede som statsminister Læs mere 10
Af Ann C. Schødt
24.05.13 08:09
Da jeg fornylig afrundede et udviklingsforløb, spurgte jeg - som altid - min kunde, om forløbet Læs mere 1
Af Jens-Kristian Lütken
24.05.13 00:31
I disse dage er Jens-Kristian Lütken og Rune Kristensen i Strasbourg for at besøge Læs mere 1
Af Mrutyuanjai Mishra
23.05.13 22:04
Today is fifth night in a row where cars, restaurants and police offices are set on fire in the Læs mere 20
Af Kristian Massey Møller
23.05.13 10:33
I min forrige blog skrev jeg for, at Folkeskolen møder indbildningskraften i børnene, fordi Læs mere 4
Af Morten Messerschmidt
22.05.13 21:08
Jeg kan kun komme i tanker om én flok bureaukrater i EU, der skulle være flere af: Revisorerne. Læs mere 12
Af Jakob Terp
22.05.13 19:54
Hvorfor løber Venstre pludselig fra sine egne forslag på folkeskoleområdet? Ifølge partiets Læs mere 12
Annonce