Iranerne vil gå lige til stregen

Dagen efter genoptagelsen af forhandlingerne opviste det iranske aktieindeks i hvert fald sin største stigning på én dag og lukkede i rekordniveau. Måske glæder aktieinvestorerne sig for tidligt til en aftale, der kan mindske de økonomiske sanktioner mod Iran, men jeg tror, at deres fornemmelse er rigtig. Hidtil har iranerne fulgt drejebogen for, hvordan de gradvist og uden at tabe ansigt kan opgive et atomprogram, som endog Rusland og Kina har antydet er for farligt. Iranerne vil gå lige til stregen, men lader ikke til at være forhippede på at krydse den. Mønstret for en slutaftale aftegner sig klart efter første forhandlingsmøde i Istanbul for en uge siden: Iran går med til at indstille berigning af uran til en berigningsgrad på 20 pct. og standser arbejdet på et underjordisk berigningsanlæg nær Qom. Og Iran eksporterer lagre af beriget uran med henblik på at få det oparbejdet til en højere berigningsgrad til medicinske formål. Iranerne kan fremstille deres indsats som »tillidsskabende foranstaltninger« beregnede på at vise, at Irans øverste leder, Ali Khamenei, mente det alvorligt, da han i februar lovede offentligt, at Iran ikke vil begå »en alvorlig synd« ved at bygge et atomvåben - ikke som indrømmelser over for Vesten. Og Vesten kan fremstille sine lempelser af sanktionerne som »gensidighed« - ikke som et tilbagetog. Rammerne blev fastlagt for flere uger siden i en brevveksling mellem chefforhandlerne. EU's udenrigschef, Catherine Ashton, der repræsenterer den såkaldte P5+1-gruppe bestående af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien, samt Tyskland, foreslog »tillidsskabende forhandlinger med det formål at gøre det nemmere at føre en konstruktiv dialog på basis af gensidighed og gradvis tilnærmelse«. Den iranske chefforhandler, Saeed Jalili, svarede, at »vore drøftelser om samarbejde, baseret på gradvis udvikling og gensidighed, om Irans atomprogram kan indledes«, fordi Vesten er parat til at anerkende Irans ret til atomenergi til fredelige formål. »Gradvis« og »gensidighed« er de to ledetråde i forhandlingerne. De er udtryk for en værdig måde at gøre indrømmelser på, som da præsident Obama i sin tiltrædelsestale i januar 2009 rakte hånden frem mod Iran med ordene: »Vi søger en ny vej frem baseret på gensidig interesse og gensidig respekt.« Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, spillede den rolle, han forventedes at spille, og kritiserede forhandlerne for at gå med til nye forhandlinger den 23. maj i Bagdad uden at få indrømmelser. »Iran har reelt fået en fribillet til at fortsætte berigningen i fem uger,« sagde han. Det var den perfekte reaktion, tilpas vred til at bevare iranernes (og amerikanernes) frygt for, at israelerne foretager et militærangreb til sommer, hvis der ikke sker reelle fremskridt i forhandlingerne. Det er, som om iranerne forbereder befolkningen på en aftale, der begrænser berigning, men opretholder retten til at berige. I mandags forklarede den iranske udenrigsminister, Ali Akbar Salehi, at »vi har ret til at fremstille 20 pct.-uran«, men at »situationen ville være en anden, hvis de giver os forskellige grader af beriget uran«. Saeed Jalili anslog samme optimistiske tone. »Der skete fremskridt,« sagde han og forklarede, at Ali Khameneis budskab »banede vej for konkrete skridt frem mod nedrustning og ikke-spredning af kernevåben«. »Kommende forhandlinger bør baseres på tillidsskabende foranstaltninger,« sagde han. Iranerne regner med andre ord med at få »gradvise« indrømmelser frem mod en aftale. Især udsættelse af de amerikanske og europæiske sanktioner, der skal træde i kraft hhv. 28. juni og 1. august. Det vil også styrke Vesten til at fastholde truslen om sanktioner, indtil iranerne har gjort de nødvendige indrømmelser. Det er med andre ord nøje planlagte forhandlinger, som formentlig vil lykkes, hvis parterne holder sig til drejebogen. © The Washington Post Oversættelse: Anna Marie Andersen