Uden for kategori: Næste stop: soveværelset

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Skat kan nu ved mistanke om sort arbejde vade direkte igennem havelågen og ind på folks private domæne. I haven, hvor vi griller, solbader, leger og i øvrigt opfører os, som om vi er hjemme.

Men vi er ikke længere hjemme i vores hjem. Grundlovens paragraf om boligens ukrænkelighed betyder nemlig – åbenbart – ingenting på Christiansborg.

Politikerne lover dog at stoppe ved hoveddøren: »Det er altså ikke boligen, man går ikke over dørtærskelen, man går ikke ind til borgeren, ind til kaffebordet eller ind til køkkenbordet og kontrollerer, nej, man går rundt på grunden, hvor der er en byggeplads,« forklarede socialdemokraternes ordfører, Thomas Jensen, i folketingssalen.

Men hvorfor skal vi tro ham? Hvis skattevæsnets folk kunne spadsere direkte ind i vores køkkener og soveværelser, ville de meget lettere kunne udføre deres arbejde. Samme beføjelser kunne udvides til kommunens sagsbehandlere, der kunne sætte mere effektivt ind mod socialt bedrageri.

Det handler alt sammen om effektivitet. »Det er nemlig et samfundsproblem, at op til 8 mia. kr. ryger uden om statskassen, fordi der laves sort arbejde,« siger Thomas Jensen i et ekko af politikernes sædvanlige paroler på området. Og hvis man ikke har noget at skjule, har man vel ikke noget at frygte?

Forkert. Vi har alle sammen alt at frygte. Hvis ikke Folketinget står vagt om de grundlæggende retsprincipper og borgerrettigheder, er vi på vej ud på et farligt skråplan. I grunden er der ingen forskel på at give Skat lov til at træde igennem havelågen eller over dørtrinnet. Når først boligens ukrænkelighed er afskaffet, er det kun et spørgsmål om tid, før alle døre i vores hjem er åbne for myndighederne.

Lige nu er det skattesnyd, der er mål for myndighedernes opmærksomhed. Men næste gang er det måske socialt bedrageri, brug af glødepærer eller vores indtag af mættet fedt. Hvem ved?

Og hvis vi tænker nærmere over det, giver det så overhoved mening at sige, at det koster statskassen penge, når mennesker handler med hinanden uden at fortælle Skat om det? Ikke hvis man mener, at borgerne i udgangspunktet ejer sig selv og frugten af deres arbejde.

Helt principielt er det borgerne, der skal beskyttes imod statens skatteindkrævning, og ikke staten, der krænkes af borgenes sorte arbejde. Men lad os være realistiske. Et samfund helt uden skatteindkrævning er svært at forestille sig og har i hvert fald lange udsigter.

De fleste af os accepterer også gerne en vis krænkelse af vores ejendomsret. Vi betaler uden at kny den skat, der er nødvendig for at drive essentielle institutioner som politi, retsvæsen, skoler og sygehuse.

Men på et tidspunkt bliver skattetrykket så højt, at sort arbejde kan betragtes som en slags protest. Det er dér, vi er i dag. Sort arbejde er et opråb til politikerne om, at grænsen er ved at være nået. I stedet for at give Skat nye grundlovsstridige beføjelser burde politikerne sænke skatten, så færre føler sig tvunget eller fristet til at arbejde sort.

Den netop indgåede skatteaftale giver desværre ikke andet end kosmetiske skattelettelser. Men Skats nye beføjelser kunne være undgået. Et mindretal på en tredjedel af folketinget kunne nemlig have krævet loven sendt til folkeafstemning. Den mulighed nægtede Venstre imidlertid at bakke op om. Og det er da, om noget, helt sort.