*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 1. november 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten debat
Klummer 16.03.2012 kl. 03:01

Ytringsfrihed på svensk

Mikael Jalving

Lars Vilks nærmest løber ned ad den stejle klippeskrænt over jord, rødder og granit med de to politifolk i hælene.

De er sat til at beskytte ham døgnet rundt fra deres campingvogn i hans baghave, men her er de kommet på en fysisk prøve: at følge med den adrætte 65-årige performancekunstner i det uvejsomme terræn på nordsiden af Kullen, hvorfra vi lige præcis ikke kan se Kronborg i det fjerne. Danmark er så tæt på og alligevel så langt væk. Især når det gælder ytringsfriheden. Den har en noget højere pris i Skåne end i Danmark. Som vi har været inde på igen og igen i Danmark, skal man passe på, hvad man siger eller tegner, især hvis man siger eller tegner det i Sverige. Det kender Lars Vilks alt til, siden han tegnede den højhellige profet som hund i en rundkørsel i 2007 og lige siden har måttet leve i en slags husarrest. En selvvalgt husarrest, kalder han sin tilværelse, for han valgte selv at tegne den ukrænkelige og utegnelige og lever nu med konsekvenserne. Vilks, klædt casual, viser os det vindue, hvor to muslimske mænd en sen aften for to år siden forsøgte at sætte hans hus i flammer. Det lykkedes ikke, og de blev pågrebet efter at have begået alle de fejl, to brandstiftere kan begå på 10 minutter, og så røg de i kachotten. Snart er de begge ude igen, og Vilks lever med dødstrusler, som vi andre lever med rudekuverter. Den efterstræbte kunstner lader til at have vænnet sig til omstændighederne, og jeg kommer til at tænke på, at mennesket er et plastisk væsen - på godt og ondt - men det er først på vej over stok og sten ned til hans livsværk, at han med sine hurtige og præcise skridt badet i den nådesløse forårssol røber, hvad han er lavet af: energi. Den mand er et helt økosystem, en skånsk drømmer, hvis ikke det var for hans fornuft, en idealistisk oplysningsmand, hvis ikke det var for hans realisme.

Lars Vilks ved godt,
at han har bevæget sig over en grænse og fornærmet såvel de godhjertede som dem med onde hensigter, men han sammenligner sin personlige Muhammed-krise med den ballade, det udløste, da han tilbage i 1980 påbegyndte det arbejde, der mere end 30 år senere må regnes for hans livsværk, Nimis-tårnene ved kysten ud for Arild. Bygget af træ og drivtømmer rager tårnene mere end 30 meter op som en sær blanding af skyskraber og flygtningelejr, et monument over kaotisk orden og improvisation i forhåndenværende materialer. Nimis betyder ”for meget” på latin, og Lars Vilks er for meget til Sverige, før som nu. Af forskellige grunde, forstås, men konklusionen er den samme. Hvor det i dag er vrede muslimer, der vil have Vilks sat ud af spillet, var det i årevis myndighederne, som ville sætte en stopper for Nimis og stadig slæber ham i retten. Engang var det folkehjemmet, der bestemte; i dag er det folkevandringen. Alligevel står Nimis endnu og er vokset med tiden trods vind og vejr. Hver sommer valfarter turister fra nær og fjern hertil - camperer, vegeterer, drikker og ryger. Da jeg spørger kunstneren, hvad meningen med Nimis er, svarer han, at pointen er stedets sociale relation. Fra protest, kritik og forbud har relationen over tid forandret sig til interesse, sympati og praksis. Først senere ved vi, om det samme sker med kritikken af Muhammed og hans raske drenge. Vilks går over grænsen og er med sin kunstneriske ekstremrealisme i familie med den ligeledes i Skåne bosatte norske succesforfatter Karl Ove Knausgård. Det er Knausgård, der har skrevet, at der i Sverige findes en gul streg på gulvet, som ikke må overskrides. I Sverige handler det fortsat om ikke at støde hinanden, men om at sige og gøre det, man skal. Knausgård skriver det modsatte. Vilks gør det.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Af Jakob Terp
31.10.14, 18:18
Vestens økonomiske problem er måske ikke udelukkende en systemisk krise, forårsaget af rigid markedsidioti i 00´erne. Måske er forbrug bare ikke fedt længere – for middelklassen? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
31.10.14, 13:16
Grundloven fastslår, at folkekirkens forfatning ”ordnes ved lov”. Heldigvis står der intet om, hvornår det skal ske, og nu er regeringens strukturreform af Folkekirkens klogeligt taget af bordet. Det betyder, at folkekirken fortsat vil være folkets kirke og friholdt for tyngende politiske holdninger. Læs mere
Af Jens Balle
31.10.14, 10:36
I disse dage kan man læse om stor travlhed omkring konverteringer i flere finansielle virksomheder. SparNord meldte også ud at konverteringer havde bidraget væsentligt til deres rekord-resultat i 3. kvartal. Læs mere
Af Angela Brink
31.10.14, 00:05
Nogle af de varme hænder har tilsyneladende kolde hjerter. I hvert fald synes borgerne – herunder de spæde af dem – at være til besvær. Dermed synes nogle af omsorgsfagene at trænge til en lille påmindelse om, hvad det er, deres eksistensberettigelse er. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.10.14, 23:06
Humanister fremhæver sig selv for deres evne til innovation, fundraising, tænke kreativt, lave projektarbejde og kommunikation. En annektering af det Helge Sanderske krav om erhvervsrettethed. Det er der ikke kommet noget godt ud af. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.10.14, 21:33
Ny rapport fra svensk politi viser, at den reelle magt i disse år overgår til nogle helt andre. Læs mere
Af Ann C. Schødt
30.10.14, 17:15
Ved du, at du må kalde lederen en fed nar og meddele ham din ærlige og uforbeholdne mening? At du må råbe, skrige og tude, hvis det er det, du har brug for? Er du villig til at gå ned i løn for at arbejde et sted, hvor alle følelser er tilladt, og du kan komme og gå, som du har lyst til? Sådan et sted har Zentropa været under Ålens ledelse. Læs mere
Af Henrik Christoffersen
30.10.14, 14:39
Topfolk omkring den politiske magt skriver i en kronik i JP den 29. oktober, at Danmarks yderområder nu skal bringes på forkant. Så der må være nogen, som så skal vige pladsen som dem på forkant. Alle kan ikke være foran alle de andre. Så det må være de store byer og specielt hovedstadsområdet, der skal på bagkant. Dog skal de ikke ud i glemslen. De er nemlig udset til at betale gildet. For i Carsten Hansens, Kirsten Brosbøls, Martin Damms og Jesper Nygårds optik, så er det at være på forkant ensbetydende med at være på støtten. Læs mere
Af Mikael Jalving
30.10.14, 11:16
Reelt har vi nedrustet os selv til Tivoligarden og Landsoldaten med den lille hornblæser på Rådhuspladsen. Læs mere
Af Rune Kristensen
29.10.14, 20:43
Dansk Folkeparti er hverken konservative eller erhvervsvenlige – tværtimod. Jeg tager i dette indlæg igen bladet fra munden efter en provokerende DF-blog. Læs mere
Debat
Kommentarer
Annonce