*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

søndag 31. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten debat
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Klummer 16.03.2012 kl. 03:01

Ytringsfrihed på svensk

Mikael Jalving

Lars Vilks nærmest løber ned ad den stejle klippeskrænt over jord, rødder og granit med de to politifolk i hælene.

De er sat til at beskytte ham døgnet rundt fra deres campingvogn i hans baghave, men her er de kommet på en fysisk prøve: at følge med den adrætte 65-årige performancekunstner i det uvejsomme terræn på nordsiden af Kullen, hvorfra vi lige præcis ikke kan se Kronborg i det fjerne. Danmark er så tæt på og alligevel så langt væk. Især når det gælder ytringsfriheden. Den har en noget højere pris i Skåne end i Danmark. Som vi har været inde på igen og igen i Danmark, skal man passe på, hvad man siger eller tegner, især hvis man siger eller tegner det i Sverige. Det kender Lars Vilks alt til, siden han tegnede den højhellige profet som hund i en rundkørsel i 2007 og lige siden har måttet leve i en slags husarrest. En selvvalgt husarrest, kalder han sin tilværelse, for han valgte selv at tegne den ukrænkelige og utegnelige og lever nu med konsekvenserne. Vilks, klædt casual, viser os det vindue, hvor to muslimske mænd en sen aften for to år siden forsøgte at sætte hans hus i flammer. Det lykkedes ikke, og de blev pågrebet efter at have begået alle de fejl, to brandstiftere kan begå på 10 minutter, og så røg de i kachotten. Snart er de begge ude igen, og Vilks lever med dødstrusler, som vi andre lever med rudekuverter. Den efterstræbte kunstner lader til at have vænnet sig til omstændighederne, og jeg kommer til at tænke på, at mennesket er et plastisk væsen - på godt og ondt - men det er først på vej over stok og sten ned til hans livsværk, at han med sine hurtige og præcise skridt badet i den nådesløse forårssol røber, hvad han er lavet af: energi. Den mand er et helt økosystem, en skånsk drømmer, hvis ikke det var for hans fornuft, en idealistisk oplysningsmand, hvis ikke det var for hans realisme.

Lars Vilks ved godt,
at han har bevæget sig over en grænse og fornærmet såvel de godhjertede som dem med onde hensigter, men han sammenligner sin personlige Muhammed-krise med den ballade, det udløste, da han tilbage i 1980 påbegyndte det arbejde, der mere end 30 år senere må regnes for hans livsværk, Nimis-tårnene ved kysten ud for Arild. Bygget af træ og drivtømmer rager tårnene mere end 30 meter op som en sær blanding af skyskraber og flygtningelejr, et monument over kaotisk orden og improvisation i forhåndenværende materialer. Nimis betyder ”for meget” på latin, og Lars Vilks er for meget til Sverige, før som nu. Af forskellige grunde, forstås, men konklusionen er den samme. Hvor det i dag er vrede muslimer, der vil have Vilks sat ud af spillet, var det i årevis myndighederne, som ville sætte en stopper for Nimis og stadig slæber ham i retten. Engang var det folkehjemmet, der bestemte; i dag er det folkevandringen. Alligevel står Nimis endnu og er vokset med tiden trods vind og vejr. Hver sommer valfarter turister fra nær og fjern hertil - camperer, vegeterer, drikker og ryger. Da jeg spørger kunstneren, hvad meningen med Nimis er, svarer han, at pointen er stedets sociale relation. Fra protest, kritik og forbud har relationen over tid forandret sig til interesse, sympati og praksis. Først senere ved vi, om det samme sker med kritikken af Muhammed og hans raske drenge. Vilks går over grænsen og er med sin kunstneriske ekstremrealisme i familie med den ligeledes i Skåne bosatte norske succesforfatter Karl Ove Knausgård. Det er Knausgård, der har skrevet, at der i Sverige findes en gul streg på gulvet, som ikke må overskrides. I Sverige handler det fortsat om ikke at støde hinanden, men om at sige og gøre det, man skal. Knausgård skriver det modsatte. Vilks gør det.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Af Jens-Kristian Lütken
28.08.14, 19:02
NATO anslår at mindst 1000 russiske soldater har krydset grænsen til Ukraine. Der er tale om en regulær russisk invasion af et uafhængigt og demokratisk europæisk land. Rusland har skabt et nyt Jugoslavien, og en ustabilitet som vil præge Europa mange år frem Læs mere
Af Henrik Gade Jensen
28.08.14, 09:23
IS er en øjenåbner for Vesten, som minder os om, at barbariet og volden er i verden, men også om, hvordan vi har tæmmet, dresseret og civiliseret barbariet. Læs mere
Af Jakob Terp
28.08.14, 07:27
S-ledelsens lefleri for de radikale er den væsentligste årsag til at DF suger stemmer ud af det gamle velfærdsparti. Send de radikale tilbage i armene på Venstre - og DF..... Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.08.14, 22:09
Frankrig er på lange stræk ophørt med at være Frankrig. I stedet er indtruffet en tilstand, hvor landets oprindelige indbyggere i stigende grad må se sig underlagt helt andre normer, og hvor aldeles ekstreme holdninger stortrives. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
27.08.14, 15:23
Det offentlige rum er blevet privat. Vi snakker om alt fra sex, den trælse chef, vores sygdomme og hvad vi skal have til aftensmad. Vi har intet filter. Respekten forsvinder. Nogen synes, at det er befriende, jeg synes det er grænseoverskridende. Læs mere
Af Ann C. Schødt
27.08.14, 13:13
De fleste oplever det på et eller andet tidspunkt i løbet af deres erhvervsaktive liv. Hos de særligt sensitive stikker det bare dybere og bliver hængende i underbevidstheden i meget længere tid. Læs mere
Af Angela Brink
26.08.14, 17:00
I dag har vi alt. Eller – i princippet i hvert fald – adgang til alting. Det gør, at mange lever i en konstant tilstand af længsel. Og hvor man måske før i tiden kunne tøjle sine længsler ved tanken om, hvad familien, lokalsamfundet eller omgivelserne som sådan, ville sige, hvis vi fulgte vores lyster, så er der – igen i princippet – ikke noget, der holder os tilbage i dag. Det øger kravet til individuel ansvarlighed, for total frihed er det samme som ultimativt eneansvar. Længsel er det nye sort - som i sørgeklæder til den vestlige kulturs bisættelse. Læs mere
Af Henrik Christoffersen
26.08.14, 16:16
JP har brugt et helt dobbeltopslag i søndagsavisen på at fylde stof på en historie med overskriften ”Rør ikke ved folkets skole”. Det er en tumpet overskrift over en artikel om folkeskolen, for de frie grundskoler er da lige så meget folkets skole. JP må hævde, at staten er folket, men civilsamfundet er folkets/statens fjende. Det er en stærk tendens i tiden at gøre stat og civilsamfund til ét og det samme, nemlig til stat. Men altså, kære JP. Hvordan kan du være med på den galaj? Læs mere
Af Camilla Kring
26.08.14, 08:30
I Danmark har vi mulighed for barnets første sygedag. I Sverige har forældrene ret til at passe deres syge børn 60 dage om året. I Kina passer bedsteforældrene barnet. Måske skulle vi lade os inspirere af den svenske og kinesiske løsning. Læs mere
Af Mikael Jalving
25.08.14, 20:53
Verden er af lave. Se i Øst, Vest, Syd og Nord, for slet ikke at tale om Mellemøst. Læs mere
Debat
Kommentarer
Annonce