Folkets ringe repræsentanter
23/6 havde Claus Nørgaard Andersen et indlæg i Jyllands-Posten vedrørende folkeafstemninger. I den aktuelle sag var det Liberal Alliances ønske om en folkeafstemning om det lovforslag, som regeringen har fået vedtaget angående Skats adgang til folks hjem uden dommerkendelse.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er lidt overraskende, at modstanden mod et sådant forslag kommer fra et medlem af Venstre. Mage til manglende respekt for den danske grundlov og den danske befolknings holdning til et principielt spørgsmål er skræmmende.
Grundlovsfædrene havde sikkert en mening med at indføre muligheden for, at 60 mandater i Folketinget kunne udløse en folkeafstemning. Den bliver ikke brugt, men der er ikke nogen begrundelse for ikke at gøre det.
Ubehaget fra Venstre og regeringen ved en folkeafstemning er til at forstå – hvorfor skulle et flertal (regeringen og støtteparti) og et parti, som måske næste gang skal danne regering, ønske, at folket skal blande sig i deres gøremål?
Claus Nørgaard Andersen mener, at vi har et repræsentativt demokrati, men dette kan der sættes et stort spørgsmålstegn ved. De fleste medlemmer af Folketinget er tidligere offentligt ansatte. Mange af dem er akademikere eller andre, som aldrig har gennemført en uddannelse, og manglen på at have prøvet et almindeligt arbejde er udtalt.
En ynk at høre på det
Folketingsmedlemmer er opstillet af partiforeninger og deres medlemmer. Disse medlemmer udgør i dagens Danmark et forsvindende lille antal vælgere, og partiforeningerne og dets medlemmer er som Folketinget absolut ikke et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.
Det er efterhånden en ynk at høre på politikere, det være sig i Folketinget eller Europa-Parlamentet, om deres manglende lyst til at høre det folk, som de skulle forestille at repræsentere. De tør ikke sende diverse forslag til ændringer til folkeafstemning – hvorfor mon?
Claus Nørgaard Andersen taler om politisk lederskab og mener, at folkeafstemninger ikke er en måde at afgøre ting på. Hvorfor dog ikke?
Er politisk lederskab ikke at komme med ideer og forslag, overbevise befolkningen om det rigtige i disse ideer, og hvis der er usikkerhed om det rigtige i forslaget, sende det til en folkeafstemning?
Grundlovsfædrene havde nok ikke fantasi til at forestille sig, at den grundlov, som de skrev i midten af det 18. århundrede som værn mod en enevældig hersker, skulle vise sig at føre til et nyt elitevælde, som absolut ikke synes, at der er grund til at høre den befolkning, som det hersker over. Grundloven trænger derfor til en kraftig revision, men fri os for, at det skal være den nuværende politiske elite, som skal skrive en ny – den kan kun blive langt værre end den, vi har i dag.