Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
torsdag 20. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten debat
Læserbreve 03.05.12 kl. 03:01

Europas problemer

Mogens Camre, cand. polit., fhv. folketings- og europaparlamentsmedlem (DF)

Jeg undrer mig over, hvad det egentlig er, JP vil sige med lederen 30/4 ”Europa i fare”.

Lederen starter med at fastslå, at statsgældskrisen langtfra er afsluttet og noterer, at flere og flere landes politikere vender sig mod den tysk dikterede EU-finansplan. Lederen påpeger så dilemmaet mellem høj ledighed og nulvækst på den ene side og på den anden side den kendsgerning, at regeringerne ikke bare kan fortsætte med at låne penge. Herefter når man frem til den konklusion, at en fælleseuropæisk indsats er nødvendig, og at EU's regeringschefer må »udarbejde og implementere en vækstplan, der har jobskabelse som drivende kraft.« Det må være berettiget at spørge: Hvad skal den plan bestå af?

Olsens pølsesnak


JP udtrykker sig ikke meget klarere end forfatteren Lars Olsens pølsesnak i klummen ved siden af lederen, hvor han påstår, at en socialistsejr i Frankrig vil »bryde de senere års destruktive spiral i Europa« og »sætte gang i vækst og job«. Det er den ægte, populistiske holdning om, at »nu må politikerne tage sig sammen og i europæisk enighed finde en løsning på krisen.«

Den lette låneadgang


Sandheden er, at Europa ikke er i krise: Krise er som i medicinen en kortvarig problematisk tilstand, som patienten enten dør af eller overlever. Europas problemer er ikke kortvarige, og de er ikke en følge af, at der ikke er lånemuligheder. Tværtimod, alt for let låneadgang er trådt i stedet for reformer. Problemerne skyldes, at EU som helhed taber terræn, fordi alt for mange af EU's borgere er blevet forvænte og magelige. Vi tror, at politikerne ved nogle smarte kunstgreb kan løfte os ud af manglende konkurrenceevne og sikre os fortsat høje lønninger, tidlig pension og korte arbejdsuger. Kan de blå ikke klare det, vælger man de røde og omvendt, men EU bliver hængende, fordi store dele af europæerne tror at kunne fravælge reformer og fortsætte det gode liv - uanset at verden udenom løber fra os.

Bæredygtig energi


En ting til: Efter klassisk konjunkturteori vender en højkonjunktur, når den har nået et mætningspunkt. Det har EU. Man kan ikke stoppe flere smartphones, biler eller offentlige bygninger ned i halsen på os. Et opsving kommer kun med et teknologiløft. Bæredygtig energi kunne være et område, men det hjælper intet at tvinge landene til en energiomstilling, som betyder to- eller tredobbelte produktionspriser på energi - og det har de røde politikere ikke fattet. Det er muligt, at det var det, som JP ville sige - men hvorfor siger man det så ikke rent ud?

forsiden lige nu

Pædagoger er sikret forberedelsestid - det er lærerne ikke

Pædagogerne har samme arbejdstidsregler, som KL lige har fravristet lærerne. Læs artikel

Danske lønninger er langt nok nede

Lønnen er faldet så meget, at de nu har nået et konkurrencedygtigt niveau, konkluderer flere eksperter. Læs artikel

Lille trepartsaftale efter uventet reform-samarbejde

Regeringen er klar med "lille trepartsaftale", som er stykket sammen med støtte fra fagbevægelse og kommuner. Læs artikel

USA

Bernanke trak ikke i bremsen

USA's centralbank fortsætter sine massive støtteopkøb. Men hvornår stopper det? Læs artikel

Turist har mistet livet i Vesterhavet

En mand mistede onsdag livet, da han var ude at bade med sin hund ved Blokhus. Læs artikel

Så meget stiger din grundskyld

Boligejere i syv kommuner kan ånde lettet op. Resten er knap så heldige. Læs artikel
Annonce
Int. debat og analyse
Kommentarer
JP TV
Blogs
Fotoredaktionen anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce