Læsekurser bliver brugt som billig erstatning

Det er vel godt? Nej. Stigningen indikerer nemlig, at mange med dansk som andetsprog tager læsekurser i stedet for at gå til dansk for udlændinge. Rigide regler forhindrer dem i at få den undervisning på sprogcentrene, som de har behov for, hvis de vil klare sig på det danske uddannelses- og arbejdsmarked. Det er skidt. FVU er ikke tænkt som et sted, hvor man skal lære at tale dansk - og det har aldrig været tanken. FVU er der, hvor man skal blive bedre til at læse, skrive eller regne. Da FVU blev oprettet i 2001, udgjorde deltagere med dansk oprindelse langt den største gruppe, mens andelen af personer med anden oprindelse end dansk nu er steget til 54 pct. Det skævvrider undervisningen. Indvandrerne får ikke det, de har behov for: specialiseret undervisning i dansk sprog og kultur. Og når så mange af deltagerne ikke er blandt den egentlige målgruppe, kan det skabe usikkerhed om indholdet blandt de danske deltagere, der alene har brug for at blive bedre til at læse, skrive eller regne. Vil man for alvor øge arbejdsstyrken og hjælpe begge målgrupper, skal man skrotte reglen om, at retten til at få danskuddannelse på et sprogcenter er begrænset til tre år. Undervisning bør være tilgængelig, indtil man kan det, der skal til for at kunne klare sig på uddannelses- og arbejdsmarkedet. Sådan hjælper vi indvandrere og flygtninge, så de kan klare sig selv. De skal ikke spises af med et FVU-hold, som er tiltænkt en anden målgruppe. Er der ikke politisk mandsmod og ambitioner nok til at holde op med kun at tilbyde tre år, bør man som et supplement og en konstatering af, at udlændinge er nødt til at søge hjælp i FVU-regi, indføre et særligt hold med fokus på mundtlig dansk. Det kan forberede til undervisningen på de andre FVU-hold og på dansktilbud, som ellers vil være for svære.