Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
mandag 21. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten debat
Læserbreve 13.12.11 kl. 03:01

Vil de i arbejde eller ej?

Jan Plovsing, rigsstatistiker, Danmarks Statistik

Danmarks Statistiks tal kan sige en hel del om kontanthjælpsmodtageres villighed til at arbejde.

Jyllands-Posten bragte 6/12 en forsideartikel med overskriften ”Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde”. Artiklen var baseret på en analyse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening på basis af et talmateriale fra Danmarks Statistik.

Artiklen skabte stor opmærksomhed i pressen og medførte udtalelser fra både statsministeren og beskæftigelsesministeren. Medarbejdere i Danmarks Statistik blev også interviewet om vores andel i analysen og usikkerheden i tallene. Inden dagen var gået, havde store dele af pressen konkluderet, at historien ikke holdt vand. Hensigten fra Danmarks Statistik var dog bare at gøre opmærksom på den statistiske usikkerhed, der er forbundet med tallene, og at gøre opmærksom på, at det ikke var Danmarks Statistik, der var kommet frem til den pågældende konklusion, sådan som det umiddelbart kunne læses ud af artiklen.

Undersøgelse af arbejdskraft


Når der var så stor interesse for, om kontanthjælpsmodtagerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, skyldes det nok, at regeringen og Enhedslisten kort tid forinden havde indgået aftale om at afskaffe bl.a. kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen fra 1. januar 2012.

Men hvad kan Danmarks Statistik selv sige om dette emne ud fra egne analyser? Faktisk en hel del. Danmarks Statistiks største løbende interviewundersøgelse er Arbejdskraftundersøgelsen, hvor vi interviewer ca. 85.000 personer om året om arbejdsforhold. Kombineret med oplysninger i vore andre statistikregistre kan vi f.eks. belyse dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres forhold på arbejdsmarkedet.

For at kunne blive betragtet som ledig skal man i henhold til den internationalt accepterede definition fra ILO (International Labour Organisation) aktivt have søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kunne påbegynde et nyt arbejde inden for to uger. Hvis man ikke aktivt søger job og ikke er klar til at tage et job, står man altså ikke til rådighed. Dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der er arbejdsmarkedsparate, skal stå til rådighed. I Arbejdskraftundersøgelsen stiller vi spørgsmål til disse dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, om de er aktivt jobsøgende og klar til at tage et job (i henhold til ILO's definition). I princippet skulle de alle svare »ja«, men en del svarer »nej«.

Problemer i familien og sygdom


For at skabe et tilstrækkeligt sikkert talgrundlag har jeg i tabellen set på alle svar fra 2007 til og med 3. kvartal 2011. I denne periode har vi interviewet 10.708 arbejdsløse dagpengemodtagere og 909 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Resultatet er, at 9 pct. af dagpengemodtagerne og 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne svarer, at de ikke er aktivt jobsøgende eller ikke er parate til at tage et job. De står altså ikke til rådighed i henhold til deres egne svar.

Det ses også, at der var en større andel, som ikke stod til rådighed i 2007-2008 end i 2009-2011. Se tabel 1. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er der en vis usikkerhed i tallene. De 9 pct. og 35 pct. skal derfor forstås som 8-10 pct. og 31-39 pct.

Det skal bemærkes, at interviewpersonerne svarer, at de ikke har søgt et job eller ikke er parate til at tage et job. Det angiver deres mening. Det er dog ikke det samme som en egentlig afprøvning af rådighedsforpligtelsen, som kan foregå ved, at de får tilbudt et job.

I Arbejdskraftundersøgelsen er der også stillet spørgsmål til kontanthjælps- og dagpengemodtagerne om, hvorfor de ikke står til rådighed. De mest almindelige svar er, at »jeg er syg«, at »jeg er i gang med eller skal starte en uddannelse«, eller at »jeg har personlige eller familiemæssige problemer«.

I 2007-2008 var arbejdsløsheden meget lav i Danmark, mens den økonomiske og finansielle krise medførte en noget højere arbejdsløshed i 2009 og årene efter. Det er ikke muligt ud fra denne undersøgelse at sige, om der er en sammenhæng mellem arbejdsløshedsniveauet og andelen af ledige, som står til rådighed for et job.

artiklen fortsættes...
1 - 2
Følg
Jyllands-Posten
forsiden lige nu

Erhvervslivet vil af med kronen

Det er på tide at skrotte kronen og få mere indflydelse, siger fire hovedaktører i erhvervslivet.
USA

16-årig dreng overlevede flytur i hjulkasse

Teenager overlevede fem timer lang flytur i hjulkassen under et fly.

Danske firmaer strutter af sundhed

Kreditværdigheden i erhvervslivet er nu højere end i flere år.

Avis: Nicki Bille anholdt for overfald på betjent

Rosenborg-angriberen risikerer ubetinget fængselsstraf for vold mod betjent i påsken.

Amatøren slår de professionelle

Ny social aktiehandelsplatform lader dig aflure konkurrenternes handler. Heine Andersen er med.

USA

Boston Marathon opruster på årsdagen

Sikkerheden har aldrig været større til Boston Marathon, som sidste år blev udsat for terrorangreb.
Annonce
Blogs
Debat
Kommentarer
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce