Vi har ikke glemt sundheden
Tak til Ib Chr. Bygbjerg, Nils Strandberg Pedersen og Lars Rebien Sørensen for en fyldig kronik (JP 15/6) om den store danske indsats for at forbedre sundheden i udviklingslandene.
Jeg deler flere af synspunkterne, men må samtidig slå fast, at regeringen hverken har mistet overblikket eller glemt sundheden i dansk udviklingspolitik. Forbedring af sundheden for de fattigste er en del af dansk udviklingsbistand. Med den nye udviklingspolitiske strategi sker der en fokusering af prioritetsområderne. Dette fremgår også klart af Danmarks nye, samlede strategi for udviklingssamarbejde, som jeg anbefaler kronikørerne at downloade og læse på www.um.dk.
I forhold til sundhed vil vi fra dansk side særligt fokusere på kvinders sundhed, deres ret til at bestemme over egen krop og deres adgang til de nødvendige sundhedsydelser i forbindelse med graviditet og fødsel. Det er et område, hvor Danmark længe har ligget helt i front internationalt, og hvor der er stærkt brug for netop os, som vil fremme kvinders frihed til selv at bestemme. Det er klart, at uden en solid indsats for opbygning af sundhedssystemerne i landene vil kvinderne aldrig reelt kunne gøre krav på eksempelvis akut fødselshjælp eller noget så basalt som adgang til moderne prævention.
Jeg kan forsikre, at Danmark vil fortsætte det gode arbejde inden for sundhed i en række lande.
Store udfordringer
Jeg er enig i, at vi står over for store udfordringer på sundhedsområdet, særligt i forhold til sygdomsbyrden fra ikke-smitsomme og kroniske sygdomme. Derfor fik vi heldigvis også - for første gang - sat problemet på dagsordenen over for donorer, udviklingslande, forskere og civilsamfundet på en fælles konference mellem World Diabetes Foundation og Udenrigsministeriet i april. Jeg vil meget gerne bygge videre på dette samarbejde og på den stærke indsats, som Danmark gennem årene har præsteret for at forbedre sundheden i verdens fattigste lande.
- Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
- Har du spørgsmål? Find svaret her

Nu stiger friværdierne igen
Her findes de bugnende kommunekasser
Kommunerne er blevet otte mia. kroner rigere siden 2009. Årsagen er besparelser og stram økonomistyring. Læs artikel
Hotelgigant rykker ind i København...igen
Nordens største hotelkoncern tror stadig på det danske marked. Læs artikel
Sådan ser Danmarks vejr ud i aften
Gik Thorning for langt i fødselsdags-spøg?
Selvironi gennemsyrer S-toppens fødselsdagshilsen til Poul Nyrup Rasmussen. Se tv-indslag













