Ministeren taler udenom

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Boliglejeloven skal være enkel og gennemskuelig, og der skal ryddes op i de mange forvirrende knopskud. Det var min opfordring til boligminister Carsten Hansen i et debatindlæg 29/5. Jeg er naturligvis glad for, at CH 8/6 kommer med et svar.

Boliglejeloven er i dag så kompleks at navigere rundt i, at den nærmest indbyder til fejl. For det er alt andet end indlysende, at udlejers afkast for mange boliger beregnes ud fra, hvad ejendommen var værd for 40 år siden. Det kommenterer CH ikke, men vælger til gengæld udelukkende at argumentere for huslejereguleringen med det velkendte eksempel om politibetjenten og sygeplejersken, der også skal have råd til et sted at bo.

Boligmarkedet er det rene lotteri, da huslejereguleringen kun gælder i visse ejendomme, nemlig private udlejningsejendomme opført før 1992. Og med lotteri er der som bekendt ingen garanti for, at politimanden og sygeplejersken er så heldige at vinde og finde en billig lejlighed. Ikke mindst, fordi de, der allerede har vundet i lotteriet, bliver boende, selv om boligen måske er blevet alt for stor, efter børnene er flyttet. De vil jo sikkert skulle betale en højere husleje, hvis de flytter til en ny bolig. For husleje for nyere boliger må nu engang afspejle det, som det koster at bygge dem – ellers ville der jo ikke blive bygget nyt.

Udlejning af ejerbolig

Til gengæld kan man sagtens forestille sig, at politibetjenten og sygeplejersken får børn og flytter til noget større, men at de ikke kan sælge deres lille ejerlejlighed i byen. De vælger derfor at leje lejligheden ud til en pris, så deres omkostninger og lejerens husleje går nogenlunde lige op. Men efter at have skrevet under på lejekontrakten tager lejeren dem i huslejenævnet, som nedsætter lejen uden at tage hensyn til lejlighedens faktiske omkostninger. Nu taber udlejeren rigtigt mange penge hver måned.

Alligevel mener CH ikke, det er absurd at regulere huslejen efter en regel, som blev indført ved udbruddet af Anden Verdenskrig – på linje med andre regler om rationering af smør, sukker, kaffe osv. Han vil have lave huslejer i den private sektor, men han glemmer at forholde sig til, at det faktisk er politikerne, der øger huslejerne gennem stigende skatter og afgifter. Tag bare de 25 pct. moms af grund- og byggesum for nye ejendomme.

CH glemmer også, at det er politikerne, der har ansvaret for den komplicerede lejelovgivning. Den trænger mere end nogen anden lov til en forenkling.