Eksport af abort
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I nyhederne på TV 2 kunne man i pinsen høre om Lise Pedersen, der ikke kan få bevilget en sen abort i Danmark. Nu vælger hun så i stedet at rejse til Sverige og få aborten. Her er abortgrænsen nemlig 18 uger og ikke 12 som i Danmark. Dermed sætter Sverige Danmarks ret til at lovgive om abort ud af kraft. Ved at nægte Lise Pedersen en abort, anerkender den danske stat barnet som en ønsket borger i landet og giver det i praksis den beskyttelse, som fødte mennesker har. Det er ulovligt at slå barnet ihjel, men åbenbart kun inden for landets grænser.
Er det virkelig acceptabelt? Burde den danske regering ikke henvende sig til Sverige og få en aftale om, at man ikke aborterer børn, som deres hjemland, Danmark, har valgt at beskytte?