Præmissen holder ikke
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Udsendelsesrækken ”9.z mod Kina” havde som præmis, at de to klasser var sammenlignelige, men nu oplyser tilrettelæggerne over for fagbladet ”Folkeskolen”, at eleverne i den kinesiske klasse har været igennem en test og en efterfølgende optagelsessamtale med henblik på at sikre, at de var ”uddannelsesparate” og indstillet på at yde det, som skolen krævede. Samme optagelsesprocedure benyttes her til lands af elitelinjer, f.eks. ”Da Vinci-Linjen” i Esbjerg.
I realiteten fungerer proceduren som en frasortering af fagligt svage elever, af hvilke 9.z på Holme skole har en hel del, der aldrig ville stille op til en sådan optagelsesprocedure. Ikke desto mindre var 10 af de 12 dygtigste læsere faktisk fra 9.z.