Tidsbestemt magtarrogance
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når nu der er opstået en uholdbar situation med de praktiserende læger og regionerne, skal man ikke være blind for, at det handler om noget helt andet.
Når man tænker på de øvrige tiltag fra det statslige/kommunale overdrev kan den tanke, at det drejer sig om at afprøve patienternes antal besøg, såfremt patienten skal lægge kontanter på bordet hos lægen, ikke afvises. Når der er gået et stykke tid med kontant egenbetaling, og antal besøg hos lægen er minimeret, skal regionerne presse lægerne på pengepungen. Sundheden kommer i anden række.
Man kan mene meget om at have egen læge, men folkesundheden er vel det vigtigste i et samfund. Jeg ved ikke, hvorfor denne regering med tidsbestemt magtarrogance lader afgifter på sodavand mm. formindske samtidig med færre årlige besøg hos tandlæge. Rettidig omhu kan det næppe være, og man får den tanke, at staten under denne regering med alle de akademiske politikere er på vej mod en omvendt Robin Hood.
Jeg håber, at der snart opstår et parti/partier, der ikke kun tænker på egen vinding for andres ydelser, men viser et samfundssind, der er Danmark værdig.