Terror er krig
Sådan tegner billedet sig: Fremtidens krige bliver af tre slags: vilde borgerkrige - og ikke kun i Afrika og Latinamerika, terror - også såkaldt enmandsterror - og computerkrig.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
28/9 i en lille notits så jeg, at 10.000 computere i Iran - dem, der styrer forædlingen af uran - er angrebet af en virus, der kun kan være fremstillet af en stat. Samme dag omtaltes et fly, der måtte stoppes og tømmes for passagerer på grund af en tilsyneladende falsk terrortrussel. 28/9 havde vi også offentliggørelsen af flere anslag mod denne avis, Jyllands-Posten, og dens kulturredaktør.
29/9 kan man så læse i den britiske avis The Telegraph:
»I Frankrig måtte man evakuere Eiffeltårnet tirsdag for anden gang over en måned som følge af et terrorvarsel.«
Flere fremtidige terrorangreb i Paris, London og Berlin skal ifølge samme avis være blevet afværget ved et droneangreb på terrorist-træningslejre i Pakistan.
Sådan er tegningen for fremtiden.
Der er et par ting, man må være opmærksom på.
En trussel har samme værdi som en faktisk bombe. Den udløser samme reaktioner fra de truedes side. Trusler har den virkning, som terroren tilsigter, nemlig at destabilisere og udmatte fjenden, vores idealer, vores økonomi. Vi er fjenden. Bare de økonomiske omkostninger, den organisatoriske opbygning, angsten og virkningen på de direkte truede og hele den samfundsmæssige sikkerhed.
Muhammed-tegningerne er ikke anledningen. Islam er anledningen, politisk islam. Politiken har 29/9 en underrubrik, der er falsk: ”Forpurret terrorplan viser, at Muhammed-karikaturerne vil forfølge Danmark længe endnu, siger norsk-pakistansk forsker”. Danmark bliver ikke forfulgt af nogle tegninger, men af islamisk terror af religiøse fanatikere.
Karakteristisk nok er den siddende VK-justitsminister, Lars Barfoed, enig i Politikens påstand. Hele det politiske establishment undtagen det forkætrede Dansk Folkeparti er en samling hængemuler og guccitasker. Faktisk fik Poul Nyrup ret i sin udtalelse om, at DF aldrig bliver stueren. Det er den katastrofale spådom, han efterlod sig. Det er stadig ikke stuerent hos ”de pæne mennesker”.
Hvis kulturredaktør Flemming Rose på nogen måde bliver ramt, har de ramt Danmarks fornemste repræsentant for den fri tanke og den fri tale. Og det er den, politisk islam vil ramme på vej til herredømmet, hr. justitsminister.