Hvad kan det indre energimarked gøre for forbrugerne?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Overalt i Europa lukker folk op for radiatorerne som værn mod vinterens kulde og tænder lys både morgen og aften.

Måske ser de også på deres energiregninger og undrer sig over, hvorfor priserne er så forskellige fra land til land – hvad enten priserne er konstant høje, støt stigende eller så lave, at det er for godt til at være sandt. Regeringerne bliver opfordret til at skride til handling, men hvad kan de gøre?

EU’s medlemsstater har sat 2014 som frist for at fuldføre det indre energimarked, men der er lang vej igen.

Der er imidlertid en klar fordel ved at have ét fælles europæisk marked frem for 27 individuelle markeder: Et velfungerende energimarked øger konkurrencen og holder omkostningerne nede for både forbrugere og virksomheder.

Følgende eksempel viser, hvordan øget konkurrence og lave omkostninger er indbyrdes forbundet: Takket være øget grænseoverskridende handel og markedsintegration er engrospriserne på elektricitet i de senere år ikke steget i takt med importpriserne for de brændstoffer, der anvendes til elproduktion.

Mens prisen for råolie er steget med 14 pct. årligt, prisen for gas med næsten 10 pct. og kul med 8 pct. i de senere år, er engrospriserne i EU steget meget mindre, nemlig 3,4 pct.

Men vi er langt fra færdige. Markedsåbning og markedsintegration sker ikke af sig selv. Det er nødvendigt med en effektiv gennemførelse af den gældende EU-lovgivning. Da energiområdet ikke længere kun er medlemsstaternes eget ansvar, vil EU-Kommissionen sikre, at medlemsstaterne vedtager de fornødne love. En voksende integration af elektricitets- og gasmarkederne betyder, at det, der sker i én medlemsstat, automatisk får betydning for de andre.

Let at skifte udbyder

Hvad betyder det så for forbrugerne? Vi vil sikre, at EU-reglernes forbrugerrettigheder bliver afspejlet i de nationale love og respekteret af alle aktører på markedet. Forbrugerne skal gratis kunne skifte udbyder inden for tre uger. Det er afgørende, at disse rettigheder bliver meldt aktivt ud. Virksomhederne bør på forhånd informere forbrugerne om deres rettigheder, og EU-Kommissionen vil i den forbindelse stille et websted til rådighed med alle de praktiske oplysninger.

Overgangen til en økonomi med lav CO2-udledning skaber store udfordringer. Fordi sol og vind i sagens natur ikke kan levere elektricitet på alle tidspunkter, er der brug for et passende reservesystem, f.eks. fra gas. Hvis vi ikke samarbejder om et sammenhængende reservesystem, bliver regningen alt for stor. Det er også skadeligt med statsstøtte til energisektoren. Omend det lyder forjættende, så finansieres støtten over skatten, så forbrugerne betaler under alle omstændigheder. Et tværnationalt samarbejde på energiområdet er derfor det perfekte eksempel på, hvordan EU skaber merværdi for alle.

Hvis energimarkedet ikke bliver ændret væsentligt, vil vi opleve et dyrere og mindre pålideligt europæisk energisystem, der ikke tager hensyn til konkurrence og velfærd, ligesom omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler forsinkes. Hvis vi derimod investerer i produktion, transmission, distributionsinfrastruktur og oplagring og samtidig sørger for et mere effektivt marked, skaber vi vækst, beskæftigelse og økonomisk fremgang overalt i Europa.

Kommissionen har netop redegjort detaljeret for, hvorfor en fuldførelse af det indre energimarked er så vigtig, og givet specifikke anbefalinger til hver medlemsstat, så dette mål hurtigere kan nås. Der er stadig meget, der skal gøres inden 2014, men fordelene ved et indre energimarked i Europa er indlysende.