Tag jer sammen, politikere
Tilsyneladende kommer det helt bag på Folketingets politikere, at Storstrømsbroen er ”slidt op” og må erstattes af en ny bro.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Allerede fra projektets start i 1930’erne har man jo vidst, at den eksisterende bro ville blive slidt og en skønne dag ikke kunne mere, men måtte erstattes af en ny bro. Samme manglende forudseenhed har politikerne tidligere udvist, for så vidt angår jernbanernes skinneanlæg, signalanlæg og togmateriel.
Derimod udviser politikerne stor energi på at finde nye afgiftsområder. For blot at nævne nogle få: Benzin, olie, vand, el, øl, vin, sodavand, fedt, sukker, brænde og nu også nummerplader – og så skal der naturligvis betales moms af afgifterne. For at besmykke afgifterne benævnes de som værende til bedste for danskernes sundhed – såkaldt adfærdsregulerende. Folketinget politikere synes ikke at være til for danskerne, men mod danskerne.
Folketingspolitikere: Tag jer sammen og lovgiv til bedste for landets borgere, og lad være med at gøre det surt for danskerne.