Væsentligt slankeråd
Socialrådgiver Helle Asmussen skrev i sit indlæg ”Uforståelig afgift” 1/10, at: »Det er forældrene, der i sidste ende beslutter, hvad der skal købes ind, og hvad der bliver købt.«
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ja, lige netop.
Det er sjældent, at nogen beskæftiger sig med den pointe, når overvægt kommer på tale. Det er hos købmanden, at slankekuren begynder. Her skal man lade være med – jeg gentager – lade være med lige at putte en pose chips, marmorkagen, chokoladen og sodavanden ned i indkøbskurven.
Når alle de lækre sager først ligger i skabet, er det umuligt at lade det ligge. Jeg kan i hvert tilfælde ikke lade en æske chokolade ligge i ret mange dage, før den er tom. Selv om jeg siger til mig selv: Du gør det ikke, du gør det ikke, du gør det altså ikke, så får jeg alligevel ondt af mig selv og skal bare lige have et enkelt stykke.
Altså, det eneste probate middel mod overvægt er at lade være med at købe for meget af de usunde sager. Den leveregel har jeg fulgt i et langt liv og kun taget 4 kg på siden min slanke ungdom.