Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Sejlivede elbilmyter

Jørgen Christensen skriver i JP 1/7 om Københavns satsning på parkeringspladser til elbiler.

Claus Melvej, kommunikationskonsulent, Better Place Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Desværre tager indlægget udgangspunkt i en lang række myter om elbilernes beskaffenhed. Ifølge JC skulle elbiler være økonomisk uopnåelige for ”almindelige” mennesker, kun være anvendelige til korte ture og kræve to overnatninger for at komme fra Sjælland til Jylland.

Sandheden er, at elbilen anno 2012 kan være billigere i både anskaffelsespris og på totalomkostninger, når man sammenligner med tilsvarende benzinbiler med samme udstyrsniveau, og i Better Place har vi inden årets udgang etableret et landsdækkende netværk af batteriskiftestationer, hvor du kan få et friskt batteri i bilen på kun fem minutter.

Dermed er det muligt at køre fra Gedser til Skagen i elbil uden lange stop undervejs.

Fordommene om elbilens barrierer er kun psykologiske, for i virkelighedens verden kan livet som elbilist være både bedre, billigere og bæredygtigt.