Fra bøhland til busland

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det fremgår af trafikaftalen fra juni 2012. 57 mio. kr. årligt skal fremme kollektiv trafik i yderområder. Cykelbusser, hvor cyklerne kommer med i bussen, kan styrke såvel bus- som cykeltrafik.

En cykelbus er ganske enkelt en bus, hvor passagererne let, enkelt og billigt kan medbringe cyklen i bussen. I begge ender af rejsen kan cyklen nemlig forkorte passagerens transporttid betydeligt: Turen til stoppestedet cykles, cyklen løftes med ind i bussen. Og når busrejsen slutter, springer passagererne igen på cyklen. Hermed når passagererne hurtigt frem til rejsens mål.

En stærk løsning

Cykelbussen kan enten køre i fast rutefart – eller fungere som en tilkaldebus, som passagererne bestiller efter behov (fleksbus eller teletaxi m.v.). Cyklen og bussen udgør i fællesskab en stærk transportløsning. Bussen er hurtig på de længere afstande i landdistriktet – og cyklen er fleksibel på passagerernes rejse til og fra bussen. I landdistrikterne kan afstandene mellem bopæl, busruternes stoppesteder og rejsens endelige mål (arbejde, uddannelse, indkøb m.v.) være store.

I de senere år er denne del af rejsen blevet endnu længere: Mange busruter bliver nemlig ændret. Nu kører busserne mere direkte og hurtigere uden for mange afstikkere i landdistrikterne. Mere direkte ruter betyder også, at mange passagerer får endnu længere afstand til bussernes stoppesteder. En afstand, som kan være lang at gå, men hurtig at cykle.

For passagererne tæller netop den samlede transporttid fra dør til dør – ikke kun selve busturen. For hvad nytter det, at bussen når frem fem minutter hurtigere, hvis passagererne nu skal bruge meget længere tid på transporten til og fra bussens stoppesteder? Cykelbussen kan løse dette problem og i fællesskab forkorte den samlede rejsetid for passagererne.

Mere fleksibel

Cyklen kan også være med til at give den kollektive trafik et individuelt ansigts- og imageløft. Cykling er nemlig en individuel transportform, der minder om bilen i fleksibilitet.

Den kollektive trafik kan blive mere attraktiv, når passagererne kan kombinere den individuelle cykel med den kollektive bus. Og et nyt image er vigtigt for bussen ude på bøhlandet.

I dag står bilen stærkt i landområderne. Mange familier har to biler. Men ikke alle kan og skal køre i bil. Børn, unge og ældre borgere har sjældent adgang til bil. Og bilfrie familier skulle gerne kunne flytte til yderområderne.

Derfor skal vi tænke nyt og mere individuelt, hvis vi vil sikre beboelsen i landområderne, reducere forurening fra bilismen og redde bustrafikken.

Cykelbusserne kan være et led i denne nytænkning og medvirke til at give bussen en ny fremtid på bøhlandet.