Kørt over af Margrethe Vestager

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det ser ud, som om store dele af SF har glemt, at de tabte valget. Partiet valgte alligevel at gå i regering med S og R, men det er, som om det ikke er gået op for partiet, at i en sådan regering er det vinderen, som får den største indflydelse på den førte politik. I dette tilfælde De Radikale.

Regeringens oplæg til en skattereform er udarbejdet af alle tre partier, men også her tages der hensyn til styrkeforholdet. Det bliver et kompromis, men et svækket parti som SF vil meget nemt blive kørt over af en Margrethe Vestager, som forhandler ud fra en styrkeposition. Det eneste, SF har at true med, er at træde ud af regeringen.

Når SF’s bagland hellere vil lave skattereform med Enhedslisten end med de borgerlige, har det ikke forstået, at store reformer med den yderste venstrefløj næsten bliver over De Radikales lig. Disse reformer laves hen over midten, hvilket altid har været en hjertesag for partiet.

Størst holdbarhed

Holdbarheden er størst, når begge fløje skal tage ansvar, og en sådan reform dækker mange flere vælgere. Det er også den retorik, som regeringen har lagt for dagen som et opgør med den blokpolitik, som VKO førte.

Denne reform var målrettet til at skulle indgås med Venstre, som så faldt over egne ben i forsøget på at hive nogle point hjem på taktikken. Derfor var Enhedslisten pludselig inde i varmen, men fra Corydons og Vestagers side har den kun været brugt til at presse Venstre tilbage til forhandlingsbordet.

Det er første gang, at SF er med i en regering og endda en mindretalsregering, som må på knæ over for andre partier for at finde et flertal. Der skal manøvreres mellem de andre regeringspartier og et kritisk bagland, og det virker ofte lidt hjælpeløst.

Partiet er med regeringsdeltagelsen gået fra at føre de rene hænders politik til at skulle forholde sig til realpolitik. Det er ikke altid nemt, og gamle løfter og taler bliver hevet frem, hver gang partiet må acceptere en politik, som ikke er ren SF-politik.

Baglandet har endnu ikke lært det, men det er et valg mellem at være i regering og få den indflydelse, det giver, eller vende tilbage som opposition eller som støtteparti, hvor der kan siges nej til det upopulære.

Det giver helt sikkert fremgang i meningsmålingerne og ro på bagsmækken, men ikke nødvendigvis nogen indflydelse.