Apotekets vigtige rolle

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg synes, Harder skylder læserne at fortælle, hvad det er for et apotekervæsen, hun ønsker i stedet.

Det er dejligt for Harder, hvis hun kun har brug for medicin hver anden måned til at dulme en hovedpine og føler sig tryg ved at hente den i 7-Eleven, men sådan er situationen ikke for alle.

Omkring hver tredje dansker lider af en eller flere kroniske sygdomme, og hver tredje af alle kroniske medicinbrugere tager ikke sin medicin korrekt.

Hvilke tilbud har Harder til dem?

Medicin kan være farligt, og jo mere medicin den enkelte borger bruger, jo mere kompliceret bliver dette billede naturligvis.

Bruger det forkert

Selv håndkøbsmedicin er ikke til at spøge med.

Hver femte kunde efterspørger et forkert lægemiddel, bruger det forkert, får bivirkninger eller oplever andre problemer med sin håndkøbsmedicin.

En del må henvises til lægen for nærmere udredning.

Og lægens rådgivning, som Harder henviser til, kan heller ikke stå alene.

Apotekerne fanger hver dag syv fejl i recepter, som ville have ført til indlæggelse, samt en lang række andre fejl, som ville medføre problemer for patienten.

Den klarer døgnkiosken ikke.

Derfor ønsker apotekerne at udvikle apotekerne som en del af sundhedsvæsnet med fokus på sikker og effektiv medicinbehandling.

En pose medicin skal ikke være en lykkepose, som måske, måske ikke virker efter hensigten.

Klar til modernisering

Apotekerforeningen deler regeringens ønske om, at lovgivningen om apotekerne skal moderniseres.

En modernisering kan med fordel fokusere på, hvordan vi får mere sundhed for pengene. Medicinrelaterede problemer koster samfundet enorme summer for slet ikke at tale om tabt livskvalitet for den enkelte.

Apotekerne har kompetencerne til at gøre noget ved problemerne. Derfor burde Mie Harder bruge sin energi på apotekets rolle i sundhedssektoren i stedet for at forsøge at erstatte os med en døgnkiosk.

Det er absurd at påstå, at apotekssektoren ingen incitamenter har til at konkurrere på service. Som forvaltere af statens monopol på medicin skal apotekerne naturligvis leve op til borgernes forventninger.

Alene vores indsats på ventetid gør, at den gennemsnitlige ventetid på apotekerne er 3 minutter og 20 sekunder.

Når man spørger borgerne om deres tilfredshed med apotekssektoren, er det da heldigvis også kun 2 pct., som er utilfredse. Dem lytter vi til, men vi fastholder, at apotekerne skal være til som en sikkerhed for danskerne, når de har brug for medicin.

Mangel på kompetence

Harder henviser til Norge og Sverige som rollemodeller for en liberalisering.

Der er især to forhold, der springer i øjnene, når man ser på liberaliseringen i vores nabolande.

Flertallet af medarbejderne mener, at de ikke er i stand til at håndtere deres arbejdsopgaver på en sikker måde over for lægemiddelforbrugerne, fordi der er blevet dårligere tid til rådgivning og til at vedligeholde kompetencerne.

Borgerne mener, at det er blevet sværere at møde kompetent personale med tid til rådgivning, og mange går forgæves efter deres medicin, som ikke er på lager.

Dertil kommer, at adgangen til apotekerne målt som antal indbyggere pr. receptekspederende medarbejder og målt ved gennemsnitlig ugentlig åbningstid ikke er dårligere i Danmark end i forhold til Norge og Sverige.

Ligeledes er der ikke sket et prisfald i de to lande som følge af en liberalisering.

Mie Harder er god til at fare i blækhuset, men de mange danskere, som er afhængige af et højt fagligt niveau på lægemiddelområdet, må ikke blive glemt, bare fordi de sjældent råber op.

Det ville være en dyr forglemmelse for sundhedssektoren og en hån mod den enkeltes livskvalitet.