Kirke, køn og demokrati

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

OBO er tydeligvis pikeret over den gennemførte lov og hævder, at vi nu som samfund skal nulstille kønsbegrebet og bl.a. lægge drengenes og pigernes omklædningsrum sammen. Det absurde eksempel er dog kun hans indgang til at kritisere Folketingets beslutning.

I debatten er vi blevet belært af de klerikale eksperter om Bibelens ord og Jesu fortolkninger. Vi har fået at vide, hvor store konsekvenser det har for kirkens ord og position. Vi har fået at vide, at det er demokratiets upassende indblanding i ting, som vi reelt ikke forstår konsekvensen af.

Jeg har stor respekt for den demokratiske debat og den beslutning, der kommer i den anden ende. Jeg respekterer også, at en del af kirkens ledelse og ”folk” er imod den nye lov og finder beslutningen forkert.

Men når kirkens folk begynder at lede efter pinlige paralleller og pludselig siger, at homovielser svarer til, at drenge og piger skal klæde om sammen i gymnastiksalene og svømmehallerne, så bliver det irrelevant og ynkeligt. Det er uklædeligt for folk, der ellers hævder at sidde med en indsigt og abstraktionsniveau, der ligger over gennemsnitsdemokratens.

Demokratiet nummer 1

Det kan godt ske, at kirkens kerne mener, at den nye lov er udtryk for en moderne, overfladisk feel good-beslutning. Det er muligt, at frikirker og frimenigheder nu vil få gode tider, og det er muligt, at dette vil sende rystelser gennem folkekirken. Men folkekirken bør huske på og acceptere, at vi lever i et land, hvor demokratiet sætter lovene og implementerer dem i praksis. I kan lide det eller ej, men demokratiet er nummer 1 i beslutningsprocessen.

Vi er mange mennesker, der via vores skat finansierer folkekirken. Det er der også mange, der er tilfredse med, men når demokratiet er med til at betale festen, så er demokratiet også med til at bestemme menuen.

Sådan må det være, og hvis kirken virkelig er rummelig og interesseret i at få tag i samtiden, så må den udvikle sig med og i demokratiet og ikke blive en institution med verdensfjerne holdninger og pinlig retorik.

Hvis I som kirkens folk ønsker at bevare en vis erkendelse og anerkendelse af jeres indsigt og ståsted, så må I forstå at føre diskussionen dér, hvor den hører hjemme og acceptere meningernes mangfoldighed. Jeg synes om den danske folkekirke, og jeg forsvarer min frivillige betaling af kirkeskat ved enhver given lejlighed.

Gør mig en tjeneste, alle I klerikale eksperter: Gør ikke min sympati og mit tilhørsforhold til skamme ved at fremføre irrelevante og pinlige parallelle eksempler, som kun kan fremkalde en let hovedrysten hos tilhørerne.