Velstand for de mange

Verdens ledere i Brasilien mødes i dag til Rio+20-topmødet for at beslutte, hvilken fremtid vi vil have. I dag, 20 år efter det første verdensmiljøtopmøde, er temaet den grønne økonomi i forbindelse med bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.

Hvorfor er mødet vigtigt, og hvorfor er der så store forventninger til den grønne økonomi?

En grøn økonomi er en økonomi, der fører til større velfærd og social lighed blandt mennesker, samtidig med at miljørisici og miljømæssig knaphed mindskes betydeligt.

I en grøn økonomi drives væksten af investeringer, der mindsker presset på miljøet og de ressourcer, det forsyner os med, samtidig med at energi- og ressourceeffektiviteten øges. Eller sagt på en enklere måde med en afrikansk diplomats ord: Det er vores egen overlevelsesstrategi.

Grøn økonomi er et middel til at opnå bæredygtig udvikling, en strategi, der skal føre til velstand for mennesker og for Jorden i dag og i morgen. Der kan ikke være bæredygtig udvikling, hvor der ikke er social lighed, og der kan ikke være vækst uden en bæredygtig forvaltning af de naturressourcer, som vores økonomier er afhængige af. Vi er afhængige af en bæredygtig udvikling, hvis vi skal opnå velstand for mange i stedet for fattigdom for alle.

Vi har gjort en del fremskridt siden 1992, men tydeligvis ikke nok. Millioner af mennesker sulter stadig hver dag. Hvis vi bliver ved med at bruge vores ressourcer i det nuværende tempo, vil vi i 2050 sammenlagt set have behov for, hvad der svarer til mere end to planeter til at forsyne os, og for mange vil forventningerne om en bedre livskvalitet ikke kunne opfyldes.

Fattige lider mest

De fattigste i vores samfund vil lide mest, hvis vi ikke bruger vores ressourcer fornuftigt, fordi deres liv og levebrød afhænger meget direkte af vand, land, havene, skovene og jorden.

Den bæredygtige udvikling møder hele tiden nye trusler, der omfatter alt fra klimaændringer og stigende vandknaphed til sårbarhed over for naturkatastrofer og tab af biodiversitet og økosystemer. Vi er imidlertid i besiddelse af de rette værktøjer til at kunne håndtere disse udfordringer og vende dem til muligheder.

Mange lande kan således tage et stort spring frem i udviklingen og få gavn af effektiv teknologi og systemer, der sætter dem i stand til at udnytte deres ressourcer – fra skove og biodiversitet til jord og mineraler – på en bæredygtig måde, der samtidig giver plads til en forbrugsstigning.

Potentiale i ulandene

Det vurderes, at mellem 70 og 85 pct. af mulighederne for at øge ressourceproduktiviteten skal findes i udviklingslandene. De lande, der lærer at forvalte deres naturkapital på en intelligent og bæredygtig måde, bliver morgendagens vindere.

Ifølge en rapport fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) kan overgangen til en grønnere økonomi således skabe mellem 15 og 60 millioner ekstra jobs på globalt plan hen over de næste to årtier og løfte et tocifret antal millioner arbejdere ud af fattigdom.

Det er derfor EU, fortsat vil kæmpe for, at der kommer fokuserede og ambitiøse resultater ud af Rio+20. Vi vil sætte gang i noget uigenkaldeligt, noget, der har en reel indvirkning på menneskers liv.

Når alt kommer til alt, handler dette topmøde om mennesker, om os, om vores fremtid. Derfor har vi opstillet mål for en række af de naturressourcer, der kendetegner en grøn økonomi: vand, jord, have, skove, økosystemer, bæredygtig energi og ressourceproduktivitet, inklusive affaldshåndtering.

Disse mål er afgørende for bæredygtig vækst og uløseligt forbundne med områder som fødevaresikkerhed, bekæmpelse af fattigdom og social udvikling. De vil anspore til investeringer i den private sektor, fremskynde teknologisk innovation og skabe arbejdspladser.

Beretning om bæredygtighed

Et af de ønskede resultater fra topmødet i Rio er derfor, at alle børsnoterede og andre større virksomheder i fremtiden skal aflægge beretning om bæredygtighed i deres årsregnskab eller forklare, hvorfor de ikke gør det. Verdensbanken har allerede foreslået et interessant initiativ, der går ud på, at virksomheder inkorporerer naturressourceregnskaber i deres statistikker.

Det kunne være starten på en ny virkelighed, hvor naturkapital tæller og bæredygtighed har en reel værdi. Men det står klart, at forandringer kræver, at alle er med. Og det er ikke kun politikerne, der skal overbevises – vi skal også have virksomhederne, samfundet og individet med.

Selvom mange lande i dag står bedre rustet end for 20 år siden, vil verdens fattigste stadig have brug for hjælp til at få adgang til uddannelse, ordentlig infrastruktur og gode færdigheder. Derfor vil EU fortsat være verdens største bidragyder.

I 2011 ydede vi 53 mia. euro i udviklingsbistand, hvilket er mere end en tredjedel af bistanden i hele verden. Og det er derfor, vi vil holde vores løfter. Til trods for den nuværende finansielle krise bekræftede EU-landene for nylig denne forpligtelse ved at vedtage at yde yderligere udviklingsbistand frem til 2015 inklusive midler til projekter relateret til resultaterne af Rio-topmødet.

Vi har chancen nu

Hvad er det så for en fremtid, vi vil have? Brittany Trilford, 17 år, fra New Zealand, der som vinder af konkurrencen ”The Future We Want” skal tale til verdens ledere i Rio, svarer:

»Ærligt talt vil jeg være glad for bare at have en fremtid. At være garanteret en fremtid. Det er jo ikke en selvfølge lige nu.«

Men det handler ikke kun om Brittany Trilfords og kommende generationers fremtid. Det handler allerede om os, det er vores egen fremtid, der står på spil, hvis vi ikke evner at håndtere de problemer, der er forbundet med begrænsede ressourcer, ikkebæredygtig udvikling og omfattende fattigdom.

Lad os ikke spilde chance for at vælge den fremtid, vi gerne vil have – mens vi stadig kan.