Venstrefløjens metaprojekt

Venstrefløjen ved virkelig ikke, hvad den skal gribe og gøre i, og det står mere klart for hver dag, der går. Jo, den vil stå i kontrast til alt det, oppositionen står for. Eller rettere: Alt det, den tror, oppositionen står for, for i virkeligheden er det nok kun Liberal Alliance, venstrefløjen aktivt kan positionere sig i forhold til. Den kan ikke stille sig op som modsætning til folkepartiet Venstre og de andre socialdemokrater på højrefløjen. Den kan ikke agere kontrast til ”systemet” eller staten, for begge er i høj grad en afbildning af et venstresnoet verdensbillede. Den kan ikke stille sig op over for ”det bestående”, for det er allerede så rødt, som det kan blive i en moderne verden.

”Det bestående” er en kæmpemæssig velfærdsstat baseret på verdens højeste skattetryk. Det burde være enhver socialists drøm, at danskere kan risikere at skulle af med 67,2 procent af deres indkomst, hvis de tillader sig at arbejde hårdt. Og det er måske netop derfor, de ikke har mere at sige på venstrefløjen? Men får det dem til at tie stille? Nej, de taler i stedet om, at de burde have et projekt frem for at søsætte et nyt eller blot erkende, at projektet er lykkedes, men ikke er bæredygtigt i en global verden.

Den gode avis Information er stedet, hvor samtalen mellem venstrefløjens selvbestaltede spydspidser typisk finder sted. Senest har Ceveas Jens Jonathan Steen sammen med en politiserende professor fra USA George Lakoff skrevet et indlæg.

Steen og Lakoff beklager sig over, at finanskrisen ikke har ført en venstredrejet vækkelse med sig som reaktion på, at den ”rå kapitalisme” har fejlet. Problemet med det argument er, at vi ikke har haft ”rå” kapitalisme. Vi har netop haft store, regulerende socialstater. Men lad nu det ligge, for resten af d’herrers indlæg agiterer for, at det hele handler om venstrefløjens sprog og kommunikation. Venstrefløjen siger bare ikke alt det rigtige på den rigtige måde, må man forstå.

Uden at blinke sammenholder de to afsenderne retorikken fra amerikanske conservatives med retorikken fra de borgerlig-liberale i Danmark. Men hvornår har De sidst hørt nogen tale for fri våbenlov, mod abort og for mere fokus på religion? Det er en såkaldt ”stråmand” af dimensioner at tale sig op imod den position i Danmark. Tværtimod er den danske, politiske retorik præget af socialdemokratiske tanker om velfærdsstaten, som retoriker Morten Flindt på min egen netavis, Damefrokosten.com har demonstreret gennem flere analyser. Hvilket parti siger for eksempel ikke ”velfærd” lige så ofte, det kan komme til det?

Steen og Lakoffs kritik er så tragikomisk, da den så fint demonstrerer, at de har ret i deres overskrift ”Venstrefløjen er i idékrise”. Det handler ikke bare om sprog og kommunikation. Det handler om ideer, viden og visioner.