Fortsæt til indhold
Debatindlæg

På grænsen til løgn

Så har JP igen 26/4 begået en artikel, hvor man forsøger at skønmale de åbne grænser i EU.

Erik Schmidt, Hjejlevej 59, 1., Silkeborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Denne gang vil man gerne give det indtryk, at forholdene i det tysk-polske grænseområde skulle ligne en succes. Det er en grov manipulering, og spørger man de almindelige tyskere, så de hellere end gerne grænsekontrollen genindført og gerne sammen med D-marken. Grunden til, at man trods alt har formået at holde kriminaliteten i ave, er, at det tyske politi er massivt til stede. Det er egentligt absurd, når man tænker på, hvor meget Danmark og EU forsøger at registrere og kontrollere borgerne, at man så lader grænserne stå åbne. Enhver hønsetyv eller terrorist kan tage bilen og køre uhindret ind i landet og lave kriminalitet. Man lader borgerne betale prisen for politikernes drøm om EU. Nå, systemet med de åbne grænser skal nok bryde sammen af sig selv, efterhånden som krisen i EU eskalerer. Men det skal selvfølgelig være tyskerne og måske franskmændene, der ændrer tingene. Det er jo nok efterhånden klart for alle, hvem der bestemmer i EU på trods af politikernes floskler om at sidde med ved bordet. Det bord, som Danmark sidder ved, er vist børnebordet.