Bekvemmelighedsflygtninge findes ikke
At flygte for et bedre liv er ikke et spørgsmål om bekvemmelighed, derfor skal ordet ud af det danske sprog. Fordi man ikke får asyl, betyder det ikke, at man ikke er flygtning.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Situationerne i Afghanistan og Syrien har medført, at mennesker flygter fra deres hjem for at finde et bedre liv. Vi kan ikke hjælpe alle disse mennesker, og når de ikke er omfattet af loven, skal vi heller ikke, men vi skal omtale dem respektfuldt.
”Bekvemmelighedsflygtninge” er en generaliserende måde at omtale de udlændinge, der ses som nassere på samfundet. Det er, som om det er indprentet i en del af befolkningens tankemønster, at de omtalte flygtninge nødvendigvis vil ligge samfundet til last. Fordommen er todelt.
For det første tror mange ikke på, at de er rigtige flygtninge og betvivler deres motiv for at komme til Danmark. For det andet tror bannerførerne af ”bekvemmeligheds”-begrebet ikke på, at disse flygtninge vil blive en aktiv del af samfundet.
Uanset, om man er flygtning eller ej i lovens forstand, så har man forladt sit hjemland i håbet om at finde et bedre liv. Skal Danmark finansiere det? Nej. Men kan vi have forståelse for det? Ja.
Bør vi se ned på mennesker, der søger til et bedre sted? Eller dem, som sender deres børn af sted i håb om, at de kan skabe en bedre tilværelse, når dette håb i virkeligheden er det mest menneskelige, som ens forældre kan nære på ens vegne? Afghanske forældre, som sender deres drenge ud af landet for at undgå, at de bliver tvangshvervet til Taleban, gør det, som alle forældre ville gøre: Redder deres børn.
Begrebet ”bekvemmelighedsflygtninge” bør blive skrevet ud af det danske sprog. Danmark skal ikke være et land, som altid tager det udgangspunkt, at flygtninge og indvandrere kommer for at udnytte Danmark.
Vi kan ikke redde hele verden. Vi kan ikke stoppe den globale ulighed og fattigdomsflygtninge. Men vi kan stoppe den nedladende retorik. Hvis jeg var født i et land med krig og fattigdom, så ville jeg også være ”bekvemmeligheds”-flygtning. Eller have givet op.