Økologi smager af ansvarlighed – både i Danmark og Afrika

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Indlægget bærer præg af kolossal uvidenhed om sult og fødevaresikkerhed. Sandt nok står vi fortsat over for store sultproblemer: Cirka en milliard fødevareusikre mennesker på denne klode og samtidig over en milliard fede og overvægtige mennesker med livsstilssygdomme.

Vores største sultproblem handler om fordeling både mellem verdensdele og inden for mange lande. Den berømte nobelprisvinder i økonomi, Amatya Sen, fastslog det meget klart: De sultne sulter, fordi de ikke har råd til at købe den mad, som er til stede.

På denne klode produceres der pt. mad nok til at mætte alle mennesker. Men 30-40 pct. af al produceret mad går til spilde. Hvad med at begynde med forbedringerne her?

Lokal produktion

Mad skal fortrinsvis produceres der, hvor det spises. Både i Danmark og i Afrika.

En læser bruger i et senere indlæg Mgala fra Sudan som eksempel på et fødevareusikkert menneske. Mgalas redning ville være tilstrækkelig madproduktion i regionen omkring Sudan.

Mange hundrede studier viser, at brugen af økologiske metoder i troperne øger udbyttet af mad per arealenhed, opbygger jordens frugtbarhed og begrænser vores skadevirkninger på miljøet. Så kan Mgalas tip-tip-oldebørn også brødføde sig selv.

Miljø og mennesker nyder godt af en varieret lokal fødevareproduktion: Transporten minimeres, maden høstes tæt på forbrugerne og består af traditionelle fødevareemner. Bønderne tjener penge ved at dyrke og forarbejde mad. Mange faktorer kan begrænse forbrugernes adgang til mad såsom manglende infrastruktur, konflikter og fattigdom.

Men tanken om, at dansk landbrug skulle producere mad til afrikanere, er absurd. Afrika har utvivlsomt potentiale til at brødføde sig selv. Det bør vi støtte.

Nedhøvling af regnskov

Skribenten fremhæver Danmarks effektivitet. Ja tak, vi bruger over 80 pct. af vores landbrugsareal til foder til vores dyr og dét, der svarer til en tredjedel af samme areal i Sydamerika til dyrefoder til danske ikke-økologiske dyr.

Følgerne er nedhøvling af regnskov, fordrivelse af mennesker og anvendelse af massive mængder gift. Er det effektivt? Det peger på et behov for at gøre en alvorlig, snarlig indsats for at begrænse vore skadevirkninger og dermed vise ansvar for fremtidens mennesker, dyr og planter.