Unge har alt at kæmpe for

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der stilles spørgsmålstegn ved, om der stadig er noget at kæmpe for? Om politisk kamp her i 2012 ikke bare handler om at flytte et par enkelte kommaer.

Men hvis disse vanlige automatreaktioner igen i år flyder som en lind strøm dagen igennem, så må det være et udtryk for decideret uvidenhed eller bevidst manipulation.

Det har nemlig sjældent været tydeligere end lige nu, at lønmodtagerne har en hel del at gå på barrikaderne for.

Vi står i en økonomisk krise, hvor almindelige lønmodtagere i hele Europa betaler en meget høj pris for en krise, de ikke selv har forårsaget. Millioner af familier er ramt af arbejdsløshed, og flere og flere presses ud i lavt betalte og usikre job.

Så når de blå læner sig mageligt tilbage og siger, at kampen er slut, og 1. maj er et levn fra fortiden, så er jeg nødt til at spørge dem om de millioner af europæere, der har mistet deres arbejde på grund af en finanssektor på speed og et spareliderligt politikerkorps, ikke har noget at kæmpe for? Eller hvad med de mange unge, der er nødt til at sige ja til tidsbegrænsede, lavt betalte og usikre ansættelser for at holde hovedet oven vande?

Finanstoppen holdt fest

Kasino-kapitalismen har fået lov til at skalte og valte med flertallets livsvilkår. Finanstoppen holdt fest i 10 år, men gemmer sig godt, nu når regningen skal splittes. Den er efterladt til alle os andre – og især den unge generation holder for: 14 millioner unge europæere er i dag arbejdsløse.

Det alvorligt skræmmende er, at den situation ikke er midlertidig. Tværtimod slår en rapport fra EU-Kommissionen fast, at konsekvenserne af ungdomsarbejdsløshed er varige og vil forringe både løn- og arbejdsvilkår for unge hele livet igennem. I værste fald er risikoen eksklusion fra både arbejdsmarkedet og samfundet.

Og det er ikke kun en historie fra de varme lande. Jeg har netop talt med en svensk pige. Hun har i månedsvis kæmpet for at få et arbejde og er nu endelig blevet ansat. Men det er på en tidsbestemt kontrakt, hvor hun får 14 pct. mindre i løn end sine fastansatte kollegaer, og hun er praktisk talt nødt til at tage mobiltelefonen med i bad, fordi chefen skal kunne kalde hende på arbejde når som helst.

Når millioner af unge efterspørger et job – efterspørger muligheden for at skabe et ordentligt liv for sig selv – så er det klart, at presset også stiger inde på arbejdsmarkedet.

Så til dem, der siger, at der ikke længere er noget at kæmpe for, eller at 1. maj kun handler om at flytte kommaer, er svaret: I tager fejl.

Ungdommen har alt at kæmpe for. Det er vores fremtid, der gambles med i disse år.

Til dem, der siger, at der ikke længere er noget at kæmpe for, eller at 1. maj kun handler om at flytte kommaer, er svaret: I tager fejl.