Klassekampen er misforstået
Arbejderne er i dag velstillede og en veletableret del af den danske middelklasse.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De traditionelle fagforeninger mister medlemmer til mere moderne, apolitiske og effektive konkurrenter. Venstrefløjen er uden politiske visioner og substans.
Kort sagt: 1. maj, som SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten gerne så den, er død og begravet. Men der findes stadig en overset kamp, som mangler at blive kæmpet – en moderne klassekamp. En kamp for de allersvageste i vores samfund. Dem, som ikke får den hjælp, de har brug for, bl.a. fordi velfærdssamfundets ydelser gives til alle.
Pengene sendes ud i samfundet uden hensyn til indtægt, og verdens mest indkrævende skattesystem leger Big Mother for alle danskerne.
Penge til alle
Det efterlader et overreguleret system, som uundgåeligt vil dumpe, når det kommer til at tage sig af sine svageste. Velfærdssamfundet har ikke fokus nok på de mest lidende, men på alle de andre.
Solidaritet er vigtigt, men det skal være med de svageste. Alle, der kan klare sig selv, skal klare sig selv. Hvis vi får ændret kræve-mentaliteten, vil borgerne til gengæld få markant lavere skatter.
Dette resulterer som bekendt i, at der skabes et større økonomisk råderum. Et større økonomisk råderum ender i et større forbrug, og derved skabes flere arbejdspladser. Derfor skal velfærdssamfundet tage sig af dem, som ikke kan, men undlade at overføre penge til alle andre.
Den samme tone
Det er den kamp, der er brug for i Danmark i dag. Det er den kamp, som skal sikre, at Danmark har virksomheder og medarbejdere, der kan skabe værdi for og til landet og dets befolkning. Det er den kamp, der skal sikre, at Danmark ikke mister al vores konkurrenceevne til udlandet, hvorved vores levestandard i Danmark vil falde – for alle. Det vil klæde talerne i dag, 1. maj, at fokusere på denne reelle problemstilling i stedet for at bruge tiden på tomme ord og opfordring til en kamp, der for længst er slut. Det er som at høre en plade, der er gået i hak.