Husk Europa
Den nedsatte trængselskommission må ikke glemme, at der rundt om Danmark ligger andre lande, som vi på transportområdet skal være forbundet bedre med - både når det gælder gods og persontransport.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er ingen tvivl om, at trængslen omkring København er på et meget højt niveau, men vi har brug for løsninger, som ikke kun er afgrænset til hovedstaden, men er fremtidssikret i forhold til hele landet, Skandinavien og resten af Europa, hvis det skal give mening. Desuden bør kommissionsarbejdet også tage udgangspunkt i de pejlemærker, EU-Kommissionen har for transportområdet i 2050, så vi ikke skal lave det hele om til den tid.