Oplevelser i det syge væsen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvad nu, hvis det er den anden part, sygehuspersonalet, som ikke overholder aftaler, eller som møder uforberedt til aftalte undersøgelses- og behandlingsseancer, hvilket er næsten lige så slemt? At sådan noget forekommer, vil jeg belyse med nogle eksempler fra det virkelige liv. Man henvises til et ambulatorium på et universitetshospital, hvor kirurgiske og medicinske specialister i fællesskab vil tage stilling til behandlingen af ens sygdom. Der sker bare det, at den medicinske overlæge udebliver uden afbud og uden nogen forklaring. Dermed er formålet med konsultationen ikke ganske forpasset, men mange efterfølgende besværligheder kunne givet være undgået, hvis denne overlæge havde været med fra begyndelsen.

Frustrerede sygeplejersker

Nogle dage efter operationen får man at vide, at man vil blive udskrevet ved stuegang den følgende formiddag. Stuegangen finder imidlertid aldrig sted. Sygeplejerskerne er dybt frustrerede, men ikke uvante med situationen; det sker nemlig jævnligt, at lægerne uden videre udebliver fra stuegangen. Sidst på eftermiddagen lykkes det at komme i kontakt med vagthavende læge, som telefonisk meddeler, at patienten bare kan tage hjem.

Ingen indkaldelse

Ved ”udskrivelsen” får man at vide, at der i løbet af en uge vil komme en indkaldelse til en ambulant opfølgning, som normalt finder sted fire uger efter operationen. Her skal der bl.a. tages stilling til dosering af medicin. Der kommer bare ingen indkaldelse. Først efter utallige telefonopringninger til diverse sekretærer og læger får man en aftale. Inden den ambulante opfølgning finder sted, er de fire uger blevet til otte. Denne gang er den medicinske overlæge til stede, men har under konsultationen mest travlt med at få computersystemet til at virke. Der bliver taget blodprøver for at bestemme medicindosis. Der nærmest sværges på, at der vil blive ringet, når resultatet af blodprøverne foreligger næste dag. Behøver jeg at nævne, at der ikke bliver ringet? Efter en uges tid opnås der telefonisk kontakt til en læge, som tør tage stilling til sagen, og som kan meddele, at medicindosis skal øges til det dobbelte. Denne læge sværger ved den hellige grød på, at en indkaldelse til en ny kontrol vil blive afsendt i løbet af ganske kort tid - efter en måned er den endnu ikke indtruffet. Fra et andet sygdomsforløb: Man har ved en kikkertundersøgelse hos en praktiserende speciallæge fået påvist en knude, som skal fjernes operativt, og bliver derfor henvist til en forberedende undersøgelse på sygehuset. Overlægen kommer valsende ind på undersøgelsesstuen, og siger uden at hilse eller præsentere sig: Nå, du har kræft i tarmen. Han har ikke læst journalen og ved derfor ikke, at vævsprøver taget hos speciallægen samt en scanning ikke har vist tegn på kræft. Heldigvis er man i stand til at opdatere overlægen om de faktiske forhold, men hvor ofte vil dette ikke være tilfældet?

Manglende respekt

At personer i sygehusvæsenet ikke overholder indgåede aftaler, ikke har forberedt sig ordentligt ved mødet med patienten og ikke udviser de mest basale ”bed side manners” er et udtryk for manglende respekt for medmennesket og for den mere eller mindre bevidste anskuelse, at patienten er til for systemets skyld og ikke omvendt. Glem alle dårlige undskyldninger og søforklaringer om akut opståede situationer, om personalemangel, travlhed mv. Der opstår sjældent noget så akut, at man ikke kan nå at melde afbud - da slet ikke på overlægeniveau - og man har sjældent så travlt, at man ikke kan bruge fem minutter på at øje en journal igennem. Disse ting er i høj grad et spørgsmål om rettidig omhu og planlægning.